Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917

15 kæmpe med denne Kritik, og efterhaanden som 1916 gik, og man kom noget ind i det tredie Krigsaar, voksede disse Bestræbelser. Henimöd Slutningen af 1916, da vi skulde til at optage Forhandlinger om, hvorledes Rationerne skulde fastsættes for næste Aar, var vi klar over, at vi stod overfor stærke Kræf- ter, der krævede formindskede Tilførsler til Dan- mark. Særlig rettede man sin Opmærksomhed paa vor Udførsel af Landbrugsprodukter til Tyskland og mente, at man ved at hemme Tilførslen til Danmark af Korn og Foderstoffer og af de Stoffer, hvoraf vi frem- stiller Fedt og Olie, vilde kunne binare os i at ud- føre store Mængder af Landbrugsprodukter til Tysk- land. Krigens Gang begunstigede denne Aktion, saa at denne Opfattelse vandt mere og mere Terræn. Vi var saaledes midt i vanskelige Forhandlinger om Begrænsning af vore Tilførsler, om Nedbringelse af vore Tilførsler af fedtholdige Stoffer og om en Rationering af Korn og Foderstoffer, som det hid- til var lykkedes at undgaa, da vi den 1. Februar modtog Efterretningen om den skærpede Undervands- baadskrig. Denne medførte en fuldstændig Ændring i Situationen. Medens alle Enkeltheder i Undervands- krigen er d’Herrer lige saa godt bekendt som mig, lønner det sig maaske et Øjeblik at dvæle ved, hvad det egentlige Formaal er med denne Krigsførelse. Det nærliggende synes at være, at det gælder Afspær- ringen af England, men hvad er det da egentlig, som denne Afspærring af England i sig selv skal udrette? Svaret maa blive, at Formaalet er ikke alene at slaa Bom for Tilførslen af Varer til England, det er endnu mere vidtgaaende, nemlig Nedbringelsen af den til de Allieredes Disposition nu og senere staaende Verdenston- nage. Det er derfor ikke underligt, at U-Baadskrigen har ramt de nevtrale Lande nok saa haardt som de Allierede, fordi de Allieredes Handelsmarine kan ■