Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917

24 til Industriraadet; Antallet af de Opgaver, som efter- haanden foreligger for disse to Virksomheder kan bedst karakteriseres ved, at det samlede Kontorper- sonale nu er omkring 100 Mennesker. Jeg skal eks- empelvis nævne, at vi under Industriraadet har etable- ret et Kulfordelingskontor for Industrien. D’Herrer vil maaske have lagt Mærke til, at skønt Kullene er den Vare, som vi næst efter Raastofferne til Land- bruget indfører i størst Mængde, er de maaske trods alt den Vare, om hvis Forhold der har været mindst Friktion. Skønt det kunde befrygtes, at man vilde gribe ind i tilstedeværende Beholdninger, er det ved Samvirken lykkedes at undgaa dette. Der findes et for engelske og et for tyske Kul nedsat Kulnævn, begge udnævnte af Regeringen, som forestaas hen- holdsvis af Direktøren for de sydfynske Jærnbaner, Etatsraad Kiær, og af Kommunaldirektør Westergaard. Disse to Nævn arbejder i Forbindelse med Industri- ens Kulfordelingskontor. Jeg tror at turde sige, at naar det Offentlige ser sig nødsaget til at gribe ind i et Erhverv, er det sjeldent til Glæde for Erhvervet selv. Jo mere vi kan nøjes med Hjælp til Selvhjælp, desto mindre bliver der Tale om offentlig Admini- stration. Næst at søge Selvhjælpen organiseret for den be- staaende Virksomheds Skyld, kan Situationen stille os den Opgave at skabe ny Virksomhed for at skaffe Er- statning for udeblivende Tilførsler. Jeg tillader mig at tage et Eksempel. Naar vi ikke faar tilstrækkelig Kul og maa gribe til vore egne Forraad af Brænde, Tørv og Brunkul, gælder det om at udnytte disse saa stærkt som muligt. Men her er vi naturligvis, hvis Krigen fortsættes, kun ved Begyndelsen. Jeg skal give et Eksempel. Man har i Sverige optaget Udnyttelsen af alt det Affald af Grene og Kvas, der i Skovene fremkommer efter en Skovhugst. Man behandler