Haandværkets og Industriens Stilling og Vilkaar under og efter Krigen
Foredrag holdt paa Fællesrepræsentationen for Dansk industri og Haandværks delegeretmøde i Middelfart den 10. september 1917

4 have Sandsynlighedens Præg, er en virkelig Forstaa- else af, hvad der foregaar i Øjeblikket. Og for at komme dertil vil jeg gerne i korte Træk omtale vore Forhold under de forløbne Krigsaar og ganske specielt Haandværkets og Industriens Forhold i denne Tid. Vi véd alle, at de mindre evropæiske Stater, som er bievne indhvirvlede i Verdenskrigen, alle mere eller mindre er bievne ødelagte: Belgien, Serbien, Montenegro, Rumænien og Grækenland, og det kan vel antages, at den eneste mindre Stat, som staar paa Centralmagternes Side, Bulgarien, ogsaa har lidt alvorligt under Krigen. Danmark har haft den Lykke at bevare sin Nevtralitet. Nevtraliteten har været og maa være Form aalet for vor Politik, og naar det har været muligt hidtil at fastholde Nevtraliteten, beror det, historisk set, først og fremmest paa, at Bevarelsen af Danmarks saavel som af de andre skandinaviske Landes Nevtralitet har været i begge de krigsførende Parters Interesse. Det har været i Tysklands Interesse ikke at føre Krig paa denne Front, men at være dækket saa godt som muligt af et nev- tralt Land, og det har formentlig været i Tysklands Interesse at bevare nogle nevtrale Forbindelser, som regnes at ville være af uvurderlig Betydning efter Krigen. Det har været i de Allieredes Interesse ikke at drage Skandinavien ind i Krigen, bl. a. fordi de ikke kunde vente uden uoverskuelige Vanskeligheder at kunne gøre sig til Herre i vore Farvande, og naaedes dette ikke, vilde det kun være til Skade for dem at inddrage de skandinaviske Lande i Krigen. Men selv om vor Nevtralitet har været og maa være afhængig i første Linie af de krigsførende Parters Interesser, maa den fra vor Side atter afhænge af, om det lykkes os at bevare det venskabelige Forhold til begge Sider. Dette venskabelige Forhold bygger ikke paa Venskabsytringer og Sympatier, men paa