Københavns Telefon
Forfatter: Fr. Johannsen
År: 1910
Forlag: Kjøbenhavns Telefon - Aktieselskab.
Sider: 31
UDK: 621.395.7 Køb
DOI: 10.48563/dtu-0000094
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
KØBENHAVNS TELEFON
29
Arbejdet ved den enkelte Ekspedition be-
tydelig forøget. Man kan regne, at en
trunket Ekspedition koster mindst dobbelt
saa meget som en lokal Ekspedition. Det
er imidlertid ikke alene Udgiften, der sti-
ger; Sandsynligheden for urigtige Indstil-
linger og Afbrydelser vokser stærkt, og
disse Ting foraarsager derfor Vanskelig-
heder, naar en By faar saa mange Telefoner,
at den maa have flere Centraler. For Køben-
havns Vedkommende har man truffet en gan-
ske særlig Ordning. Staden er som bekendt
delt i et Antal Distrikter, hver med sin Central,
hvorved opnaas, at Ledningslængden bliver
saa lille som praktisk muligt. Imidlertid
har man foruden disse mindre Centraler
en stor Hovedcentral, hvortil Abonnenter
kan indføres fra alle Distrikterne. Den
store Central bliver dyrere pr. Abonnent
end de mindre Centraler, og dertil kom-
mer, at Ledningslængden gennemsnitlig
ogsaa bliver større, altsaa maa Abonne-
mentsprisen blive større ved den store
Central; men til Gengæld bliver Samtalerne
billigere, fordi Størstedelen af dem bliver
„lokale" Samtaler, førte med andre Abon-
nenter ved Hovedcentralen. Det følger
heraf, at en Abonnent med faa Samtaler
staar sig ved at vælge en lille Central,
medens en Abonnent med mange Samtaler
faar det billigere paa Hovedcentralen, idet
den billigere Samtaletaksl opvejer den dyrere
Grundtakst, hvorhos den hurtigere Ekspedi-
tion er vigtigere for dem, der har mange
Samtaler.
Til den rette Forstaaelse af dette For-
hold skal anføres, at der paa Hovedcen-
tralen kun findes Vs af Selskabets køben-
havnske Abonnenter, men de fører næsten
3A af alle Samtalerne.
Ganske interessante er følgende Tal: Vs
af Abonnenterne har under 1000 Samtaler
aarlig, og den samlede Samtalemængde fra
disse Abonnenter er kun Vio af det hele
Antal. Omvendt fører Vio af Selskabets
Abonnenter (de største) omtrent Vs af alle
Samtalerne.
Efterhaanden som Telefonvæsnet er ud-
viklet, viser det sig, at Tilgangen af nye
Abonnenter væsentlig bestaar i „smaa
Abonnenter", medens Antallet af „store
Abonnentens Samtaler stiger i tilsvarende
Grad. Under alt dette holder Gennemsnits-
antallet af Abonnenternes Samtaler sig
nogenlunde konstant imellem 3 og 4000
aarlig.
Betydningen af, at de store Abonnenter
samles indenfor Hovedcentralen, vil nu for-
staas. Det har vist sig, at ca. 72 % af
disse Samtaler bliver indenfor Hovedcen-
tralen selv, og for denne overvejende Del
af Samtalerne gælder det, at Abonnentens
egen Telefonistinde kan besørge det hele.
Derved opnaas ikke alene en billigere
Pris paa Samtalen, men navnlig ogsaa, at
Ekspeditionen bliver saa hurtig og frem
for alt saa sikker som muligt. Kilderne til
Fejl er næppe Vs af, hvad de er ved Sam-
taler, som ekspederes imellem forskellige
Centraler.
Telefontakster. Saalænge Telefonen var
en ny Indretning, var en fast Abonnements-
takst uden Hensyn til Benyttelsen ganske
naturlig, man kunde sige selvfølgelig. Det
var hovedsagelig større Forretninger, der
anskaffede sig Telefon, og Brugen var me-
get moderat i Sammenligning med Nu-
tidens. Jo mere Telefonen blev udbredt,
des mere udviklede Forskellen sig. Paa den
ene Side udbredte Telefonen sig stærkt
til smaa Forretninger og private, hvis For-
brug kun var ringe, og paa den anden
Side voksede de store Forretningers Sam-
taleantal enormt. I de store Byer blev
man efterhaanden nødt til at bygge flere
Centraler, og derved voksede Udgiften til
Samtaleekspeditionen meget stærkt, og de
stigende Udgifter tvang derfor Administra-
tionerne ind paa en Samtaletakst. Saaledes
har Udviklingen været i Amerika, i Eng-
land, Schweitz og Østerrig, medens Tysk-
land er i Færd med at gaa samme Vej. I
København er det ved det ovenfor be-
skrevne System med en Hovedcentral for
de store og Distrikscentraler for de min-
dre lykkedes at reducere Betjeningsudgif-
ten, saaledes at man ikke behøver den
omstændelige og kostbare Tælling af de
enkelte Samtaler, som anvendes andet-
steds.
De københavnske Takster er følgende:
Firepartstelefon, 30 Kr. aarlig og 5
Øre pr. Samtale.
Man har her ikke kunnet undgaa Sam-
taletællingen, navnlig fordi denne Telefon
af Hensyn til Medabonnenterne ikke maa
benyttes for stærkt. Den betaler sig kun