Københavns Telefon

Forfatter: Fr. Johannsen

År: 1910

Forlag: Kjøbenhavns Telefon - Aktieselskab.

Sider: 31

UDK: 621.395.7 Køb

DOI: 10.48563/dtu-0000094

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
KØBENHAVNS TELEFON 29 Arbejdet ved den enkelte Ekspedition be- tydelig forøget. Man kan regne, at en trunket Ekspedition koster mindst dobbelt saa meget som en lokal Ekspedition. Det er imidlertid ikke alene Udgiften, der sti- ger; Sandsynligheden for urigtige Indstil- linger og Afbrydelser vokser stærkt, og disse Ting foraarsager derfor Vanskelig- heder, naar en By faar saa mange Telefoner, at den maa have flere Centraler. For Køben- havns Vedkommende har man truffet en gan- ske særlig Ordning. Staden er som bekendt delt i et Antal Distrikter, hver med sin Central, hvorved opnaas, at Ledningslængden bliver saa lille som praktisk muligt. Imidlertid har man foruden disse mindre Centraler en stor Hovedcentral, hvortil Abonnenter kan indføres fra alle Distrikterne. Den store Central bliver dyrere pr. Abonnent end de mindre Centraler, og dertil kom- mer, at Ledningslængden gennemsnitlig ogsaa bliver større, altsaa maa Abonne- mentsprisen blive større ved den store Central; men til Gengæld bliver Samtalerne billigere, fordi Størstedelen af dem bliver „lokale" Samtaler, førte med andre Abon- nenter ved Hovedcentralen. Det følger heraf, at en Abonnent med faa Samtaler staar sig ved at vælge en lille Central, medens en Abonnent med mange Samtaler faar det billigere paa Hovedcentralen, idet den billigere Samtaletaksl opvejer den dyrere Grundtakst, hvorhos den hurtigere Ekspedi- tion er vigtigere for dem, der har mange Samtaler. Til den rette Forstaaelse af dette For- hold skal anføres, at der paa Hovedcen- tralen kun findes Vs af Selskabets køben- havnske Abonnenter, men de fører næsten 3A af alle Samtalerne. Ganske interessante er følgende Tal: Vs af Abonnenterne har under 1000 Samtaler aarlig, og den samlede Samtalemængde fra disse Abonnenter er kun Vio af det hele Antal. Omvendt fører Vio af Selskabets Abonnenter (de største) omtrent Vs af alle Samtalerne. Efterhaanden som Telefonvæsnet er ud- viklet, viser det sig, at Tilgangen af nye Abonnenter væsentlig bestaar i „smaa Abonnenter", medens Antallet af „store Abonnentens Samtaler stiger i tilsvarende Grad. Under alt dette holder Gennemsnits- antallet af Abonnenternes Samtaler sig nogenlunde konstant imellem 3 og 4000 aarlig. Betydningen af, at de store Abonnenter samles indenfor Hovedcentralen, vil nu for- staas. Det har vist sig, at ca. 72 % af disse Samtaler bliver indenfor Hovedcen- tralen selv, og for denne overvejende Del af Samtalerne gælder det, at Abonnentens egen Telefonistinde kan besørge det hele. Derved opnaas ikke alene en billigere Pris paa Samtalen, men navnlig ogsaa, at Ekspeditionen bliver saa hurtig og frem for alt saa sikker som muligt. Kilderne til Fejl er næppe Vs af, hvad de er ved Sam- taler, som ekspederes imellem forskellige Centraler. Telefontakster. Saalænge Telefonen var en ny Indretning, var en fast Abonnements- takst uden Hensyn til Benyttelsen ganske naturlig, man kunde sige selvfølgelig. Det var hovedsagelig større Forretninger, der anskaffede sig Telefon, og Brugen var me- get moderat i Sammenligning med Nu- tidens. Jo mere Telefonen blev udbredt, des mere udviklede Forskellen sig. Paa den ene Side udbredte Telefonen sig stærkt til smaa Forretninger og private, hvis For- brug kun var ringe, og paa den anden Side voksede de store Forretningers Sam- taleantal enormt. I de store Byer blev man efterhaanden nødt til at bygge flere Centraler, og derved voksede Udgiften til Samtaleekspeditionen meget stærkt, og de stigende Udgifter tvang derfor Administra- tionerne ind paa en Samtaletakst. Saaledes har Udviklingen været i Amerika, i Eng- land, Schweitz og Østerrig, medens Tysk- land er i Færd med at gaa samme Vej. I København er det ved det ovenfor be- skrevne System med en Hovedcentral for de store og Distrikscentraler for de min- dre lykkedes at reducere Betjeningsudgif- ten, saaledes at man ikke behøver den omstændelige og kostbare Tælling af de enkelte Samtaler, som anvendes andet- steds. De københavnske Takster er følgende: Firepartstelefon, 30 Kr. aarlig og 5 Øre pr. Samtale. Man har her ikke kunnet undgaa Sam- taletællingen, navnlig fordi denne Telefon af Hensyn til Medabonnenterne ikke maa benyttes for stærkt. Den betaler sig kun