Københavns Telefon
Forfatter: Fr. Johannsen
År: 1910
Forlag: Kjøbenhavns Telefon - Aktieselskab.
Sider: 31
UDK: 621.395.7 Køb
DOI: 10.48563/dtu-0000094
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
30
KØBENHAVNS TELEFON
for Abonnenter med mindre end 800 Sam-
taler aarlig, idet Topartstaksten bliver bil-
ligere for flere Samtaler. Imidlertid har
Firepartstaksten en ikke ringe Fremtid for
sig; omtrent en Fjerdedel af Selskabets
Abonnenter kunde i Virkeligheden nøjes
dermed. Tællingen foregaar ved en Tæller
paa Telefonapparatet, der markerer An-
tallet af Opringninger. Aflæsningen behøver
ikke at ske ved en udsendt Funktionær,
man beder som Regel Abonnenten opgive
Tællerens Udvisende. — For 150 Opring-
ninger regnes 100 Samtaler. Det viser sig
i Praksis, at denne Rabat rigeligt dækker
over de forgæves Opringninger osv.
Topartstaksten, 70 Kr. aarlig, giver
Ret til 2000 Samtaler. — Samtaletællingen
foregaar for begge Parthavere tilsammen;
hvis de har over 4000 Samtaler tilsam-
men, bliver man i Reglen let enig om,
hvem af dem der fører det største Antal
og altsaa maa overgaa til anden Takst.
Tusindtelefonen, 80 Kr. aarlig, med
Ret til 1200 Samtaler og selvstændig Led-
ning er den for Privatboliger bedst egnede
Telefon. Det viser sig, at 87 % af de der-
under hørende Abonnenter kan nøjes med
de 1200 Samtaler, Resten maa betale et Til-
læg af 20 Kr. for yderligere 1000 Samtaler.
Medens de ovennævnte Takster gælder
for Distriktscentralerne, er Taksten for
Hovedcentralen:
Forretningstelefon, 125 Kr. aarlig
med Ret til 5500 Samtaler. Derover be-
tales et Tillæg af 35 Kr. for indtil 8000
Samtaler ialt. Højere Samtaleantal tilstedes
ikke paa en Ledning, da det erfarings-
mæssig viser sig, at der i saa Fald vilde
meldes for hyppig optaget. — Førend denne
Bestemmelse blev truffen, viste det sig, at
der ved Opringning til adskillige større
Firmaer maatte svares optaget i 40, indtil
stundom i 60 % af Tilfældene i den travle
Forretningstid. Paa dette Punkt spores en
meget betydelig Fremgang. Optagetheden
naar nu sjældent over 20 %.
Et Spørgsmaal, der interesserer Abon-
nenterne, er hvorledes Tællingen foregaar.
Der tælles i Reglen 3 å 4 Gange om Aa-
ret i 14 Dage ad Gangen, idet Telefonist-
inden sætter en Prik for hver udført Ind-
stilling. Først naar det ved flere gentagne
Tællinger viser sig, at Gennemsnitstallet
overstiger det frie Samtaleantal, sker der
Henvendelse til Abonnenten. Hvis denne
da anfører særlige Grunde, at han er bort-
rejst i Ferietiden, eller at der netop er
talt i en særlig ugunstig Periode, bliver
der taget Hensyn dertil, eventuelt ved nye
Optællinger. I vanskelige Tilfælde tælles
enkelte Abonnenter i længere Tid ved sær-
lige Indretninger, blandt hvilke nævnes
Ingeniør P. V. Christensens automatiske
Tæller, der først registrerer en Samtale,
naar der er gaaet 40 å 50 Sekunder, efter
at Telefonistinden har svaret.
I Virkeligheden har der kun været- faa
Vanskeligheder ved at indordne Abonnen-
terne i de rigtige Takstklasser. Af Inter-
esse var det at undersøge, hvor stor Nøj-
agtighed, der kan naas ved Hjælp af Stik-
prøver og Gennemsnitstal. Hvor der ikke
er Tale om store Uregelmæssigheder, saa-
som Bortrejse, Sæsonforretninger og lig-
nende, giver Sandsynlighedsregningen den
Regel, at Middelfejlen er Kvadratroden af
det iagttagne Antal Samtaler. Hvis man f.
Eks. ialt har talt 625 Samtaler, er Middel-
fejlen j/625 = 25 Samtaler eller 4 %, en
meget god Tilnærmelse. Jo større Samtale-
antal en Abonnent har, med desto større
relativ Sikkerhed lader hans Samtaleantal
sig konstatere ved Stikprøver.
Automatiske Telefoncentraler. De ko-
lossale Udgifter, der navnlig i Millionbyerne
medgaar til Telefonbetjeningen, saavelsom
Vanskelighederne ved at tilfredsstille Abon-
nenterne, har bragt Spørgsmaalet om auto-
matiske Telefoncentraler paa Dagsordenen.
Det vilde føre meget for vidt her at kom-
me nærmere ind paa de yderst kompli-
cerede Konstruktioner; men vi skal forsøge
at give en kortfattet Forklaring af Grund-
principet.
Ved Abonnentapparatet er der anbragt
en Mekanisme, hvorved Abonnenten kan
give en Række paa hinanden følgende for-
skellige Impulser, kortvarige Strømstød, i An-
tal svarende til de enkelte Cifre i det Num-
mer, han ønsker. Derved bevirkes der en
Række tilsvarende Bevægelser paa Cen-
tralen, hvorved Ledningen til det paagæl-
dende Nummer udsøges og forbindes til
den kaldende Abonnent. Selvfølgelig sker
Ringningen ogsaa automatisk. I Tilfælde af
Optagethed høres en snurrende Lyd. Naar