Københavns Telefon

Forfatter: Fr. Johannsen

År: 1910

Forlag: Kjøbenhavns Telefon - Aktieselskab.

Sider: 31

UDK: 621.395.7 Køb

DOI: 10.48563/dtu-0000094

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 36 Forrige Næste
30 KØBENHAVNS TELEFON for Abonnenter med mindre end 800 Sam- taler aarlig, idet Topartstaksten bliver bil- ligere for flere Samtaler. Imidlertid har Firepartstaksten en ikke ringe Fremtid for sig; omtrent en Fjerdedel af Selskabets Abonnenter kunde i Virkeligheden nøjes dermed. Tællingen foregaar ved en Tæller paa Telefonapparatet, der markerer An- tallet af Opringninger. Aflæsningen behøver ikke at ske ved en udsendt Funktionær, man beder som Regel Abonnenten opgive Tællerens Udvisende. — For 150 Opring- ninger regnes 100 Samtaler. Det viser sig i Praksis, at denne Rabat rigeligt dækker over de forgæves Opringninger osv. Topartstaksten, 70 Kr. aarlig, giver Ret til 2000 Samtaler. — Samtaletællingen foregaar for begge Parthavere tilsammen; hvis de har over 4000 Samtaler tilsam- men, bliver man i Reglen let enig om, hvem af dem der fører det største Antal og altsaa maa overgaa til anden Takst. Tusindtelefonen, 80 Kr. aarlig, med Ret til 1200 Samtaler og selvstændig Led- ning er den for Privatboliger bedst egnede Telefon. Det viser sig, at 87 % af de der- under hørende Abonnenter kan nøjes med de 1200 Samtaler, Resten maa betale et Til- læg af 20 Kr. for yderligere 1000 Samtaler. Medens de ovennævnte Takster gælder for Distriktscentralerne, er Taksten for Hovedcentralen: Forretningstelefon, 125 Kr. aarlig med Ret til 5500 Samtaler. Derover be- tales et Tillæg af 35 Kr. for indtil 8000 Samtaler ialt. Højere Samtaleantal tilstedes ikke paa en Ledning, da det erfarings- mæssig viser sig, at der i saa Fald vilde meldes for hyppig optaget. — Førend denne Bestemmelse blev truffen, viste det sig, at der ved Opringning til adskillige større Firmaer maatte svares optaget i 40, indtil stundom i 60 % af Tilfældene i den travle Forretningstid. Paa dette Punkt spores en meget betydelig Fremgang. Optagetheden naar nu sjældent over 20 %. Et Spørgsmaal, der interesserer Abon- nenterne, er hvorledes Tællingen foregaar. Der tælles i Reglen 3 å 4 Gange om Aa- ret i 14 Dage ad Gangen, idet Telefonist- inden sætter en Prik for hver udført Ind- stilling. Først naar det ved flere gentagne Tællinger viser sig, at Gennemsnitstallet overstiger det frie Samtaleantal, sker der Henvendelse til Abonnenten. Hvis denne da anfører særlige Grunde, at han er bort- rejst i Ferietiden, eller at der netop er talt i en særlig ugunstig Periode, bliver der taget Hensyn dertil, eventuelt ved nye Optællinger. I vanskelige Tilfælde tælles enkelte Abonnenter i længere Tid ved sær- lige Indretninger, blandt hvilke nævnes Ingeniør P. V. Christensens automatiske Tæller, der først registrerer en Samtale, naar der er gaaet 40 å 50 Sekunder, efter at Telefonistinden har svaret. I Virkeligheden har der kun været- faa Vanskeligheder ved at indordne Abonnen- terne i de rigtige Takstklasser. Af Inter- esse var det at undersøge, hvor stor Nøj- agtighed, der kan naas ved Hjælp af Stik- prøver og Gennemsnitstal. Hvor der ikke er Tale om store Uregelmæssigheder, saa- som Bortrejse, Sæsonforretninger og lig- nende, giver Sandsynlighedsregningen den Regel, at Middelfejlen er Kvadratroden af det iagttagne Antal Samtaler. Hvis man f. Eks. ialt har talt 625 Samtaler, er Middel- fejlen j/625 = 25 Samtaler eller 4 %, en meget god Tilnærmelse. Jo større Samtale- antal en Abonnent har, med desto større relativ Sikkerhed lader hans Samtaleantal sig konstatere ved Stikprøver. Automatiske Telefoncentraler. De ko- lossale Udgifter, der navnlig i Millionbyerne medgaar til Telefonbetjeningen, saavelsom Vanskelighederne ved at tilfredsstille Abon- nenterne, har bragt Spørgsmaalet om auto- matiske Telefoncentraler paa Dagsordenen. Det vilde føre meget for vidt her at kom- me nærmere ind paa de yderst kompli- cerede Konstruktioner; men vi skal forsøge at give en kortfattet Forklaring af Grund- principet. Ved Abonnentapparatet er der anbragt en Mekanisme, hvorved Abonnenten kan give en Række paa hinanden følgende for- skellige Impulser, kortvarige Strømstød, i An- tal svarende til de enkelte Cifre i det Num- mer, han ønsker. Derved bevirkes der en Række tilsvarende Bevægelser paa Cen- tralen, hvorved Ledningen til det paagæl- dende Nummer udsøges og forbindes til den kaldende Abonnent. Selvfølgelig sker Ringningen ogsaa automatisk. I Tilfælde af Optagethed høres en snurrende Lyd. Naar