Københavns Telefon

KØBENHAVNS TELEFON 31 Telefonen efter endt Brug lægges paa Krogen, bringer en Slutningsimpuls alle de indstillede Forbindelser til automatisk at skilles ad igen. De Indretninger, hvorpaa Impulserne fra Abonnenten virker, er særlig to Slags: Automatiske Vælgere og „Step by step" Søgere. Den automatiske Vælger har et bevægeligt Legeme, som en enkelt Im- puls bringer til at glide frem over en Række Kontaktskinner, som hver fører til en Ledning enten til en Telefonistinde, til en Central eller til en ny Række Søgere. Naar en saadan Ledning er fri, er den forbunden til den ene Pol af et Batteri, men isoleret, naar den er optagen. Den automatiske Væl- gers Kontakt glider derfor virkningsløst over de optagne Ledninger; men saasnart den berører en fri Ledning, sendes der Strøm igennem et Relais, der stanser Væl- geren og slutter Kontakt til den paagæl- dende Ledning. Disse Vælgere findes af forskellig Konstruktion og med forskellig Bevægkraft. Ingeniør P. V. Christensens ovenfor omtalte automatiske Vælger drives af komprimeret Luft. Ved sin Simpelhed og ved de gode Kontakter, den tilveje- bringer, har den sandsynligvis en Frem- tid for sig. „Step by step“ Søgeren i de hidtil anvendte automatiske Systemer bestaar af en Arm, der dels kan bevæge sig 10 Trin lodret, dels dreje sig 10 Trin i vandret Retning. Den første Række Impulser, som Abonnenten afsender, bevæger Søgeren i lodret Retning, den følgende i vandret. Efter det Antal Impulser, som afgives fra Abonnenten, indstiller Søgeren sig altsaa efter de to første Cifre af et Nummer, hvorefter Søgeren, eventuelt igennem en Automatvælger, forbindes til en ny Kon- taktarm, der paa lignende Maade ind- stiller til de to følgende Cifre, og saa frem- deles. En saadan automatisk Central er i Virke- ligheden noget af det mest komplicerede, der gives. Det hedder ganske vist, at det er menneskeligt at fejle; men enhver, der kender noget til komplicerede Maskinerier eller Automater, ved af sørgelig Erfaring, at det er en stor Misforstaaelse at tro, at saadanne Indretninger er fejlfri, og navn- lig bliver de ikke, saaledes som man mener om Menneskene, bedre med Alderen. — Fordelene ved de automatiske Systemer er derfor ikke saa store, som det mange Steder antages. Navnlig kan man gaa ud fra, at automatiske Centraler ikke vil be- tale sig for de talrige Abonnenter med ringe Samtaleantal, for hvilke Betjenings- udgiften ikke er stor. Langt gunstigere stiller Sagen sig overfor et nyt halvautomatisk System, som man begynder at indføre i Amerika. Dette System anvender Automaterne — ikke hos Abonnenterne, men til Brug for Telefonist- inderne. Abonnenten betjenes som sæd- vanlig af sin Telefonistinde, og hun ind- stiller det begærede Nummer paa et Slags Klaviatur, hvorved hun sætter Automaten i Bevægelse. Fordelen ved dette System er, især i Millionbyer, overordentlig stor. For Byer af Størrelse som København med en halv eller en hel Million Indbyg- gere og en nogenlunde tæt Bebyggelse vil Udgifterne ved at indføre Storabonnenter fra de ydre Distrikter til Hovedcentralen ikke blive uoverkommelige, og saalænge Hovedcentralen kan holdes under 20000 Abonnenter, hvilket vil svare til, at hele Abonnentantallet er under 100000, er der al Sandsynlighed for, at det i København benyttede System vil vise sig at staa paa Højden baade i Henseende til Driftssikker- hed og Økonomi. Imidlertid vil automatiske Apparater og- saa i Forbindelse med vort System blive indført i stigende Grad, ganske vist ikke hos Abonnenterne, men som Hjælp for Telefonistinderne og til Forbedring af Eks- peditionen. Der er derfor ingen Fare for, at Københavnerne i nogen nær Fremtid skulde miste deres flinke og elskværdige Telefonistinder.