Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

527 Magnetismen kunne fremkaldes, og dette er Grunden til, at saagodtsom alle Jernredskaber, der paa Grund af deres Bestemmelse ideligt ere udsatte for Stød og Slag, og ligeledes Dør- og Vinduesbeslag af Jern, ville findes magnetiske, hvad man let kan vise derved, at de til- trække den ene Ende af Compasnaalen, men frastøde den anden. — Compasnaalen selv og ligeledes Heldnings- naalen ville imidlertid ikke virkeligt tiltrækkes af Jord- magnetismen; de vilde ikke bevæge sig videre i den Ret- ning, hvori de stille sig, naar enhver Hindring for Be- vægelsen var hævet. Thi Afstanden mellem Magnetens Nord- og Sydende er saa ubetydelig, at de kunde be- tragtes som lige langt fjernede fra Jordmagnetens Nordende, saaat dennes Tiltrækning til Magnetnaalens Sydende er lige- saa stor som dens Frastødning af Magnetnaalens Nordende; og det Samme gjælder for Jordmagnetens Sydende. Jord- magnetismen vil altsaa ikke tiltrække Magnetnaalen som Heelhed betragtet, men blot give den en vis Dreining og stille den i en bestemt Retning. Jordens Magnetisme maa være bestandige Foran- dringer underkastet; thi Magnetnaalen er næppe rolig paa nogen Tid af Dagen, men svinger paa en regelmæs- sig Maade, idet hos os Misviisningen er mindst om Mor- genen, derpaa bestandigt tiltager indtil henimod Middag, og atter aftager til henimod Morgenstunden. Bevægel- serne ere imidlertid saa smaa, at kun Physikeren kan iagttage dem paa sine særdeles nøiagtige Instrumenter. En lignende periodisk Bevægelse gjenfinde vi ved ITeld- ningsnaalen, og ligeledes undergaaer Jordmagnetismens Styrke periodiske Forandringer i Løbet af Dagen. For- andringerne ere mindst i Vintermaanederne, størst i Sommermaanederne. En omhyggelig Iagttagelse vil frem- deles vise os, at Magnetnaalen forandrer sin Retning noget fra Aar til Aar, saaat den i sin daglige periodiske Vandring ikke hver Dag nøiagtigt vender tilbage ti] sin