Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
532
medens Mineralier, Glas, Porcelain, Lak, Harpix, Svovl,
Rav, Guttapercha, Uld, Silke, Pelsværk og tør Luft ere
slette Ledere. Da Elektriciteten ved omgivende slette
Ledere hindres i at forlade Legemet, kalder man ogsaa
de slette Ledere Isolatorer. Som en saadan benyttes
ved elektriske Forsøg navnligt Glasset i Form af tykke
Stænger, medens Elektriciteten opsamles paa gode Le-
dere, paa Metalkugler eller Metalcylindre.
Af det her Meddeelte vil det indsees, at man ikke
kan gjøre gode Ledere, f. Ex. en Metalstang, elektrisk
paa samme Maade som en Lakstang. Thi efterhaanden
som Elektriciteten udvikles, vil den forplante sig gjennem
selve Stangen, Haanden og det øvrige Legeme ned i
Jorden, som paa Grund af sin Fugtighed ogsaa er en
god Leder. Have vi derimod den gode Ledei' i et
Haandtag af en slet Leder, f. Ex. af Glas, bliver den
elektrisk. Paa denne Maade kunne vi vise, at livilke-
somhelst to Legemer ved at gnides mod hinanden blive
modsat elektriske. Til Paaviisning af Elektricitetens
Natur kunne vi benytte en lille Hyldemarvskugle, som er
ophængt i en tynd Silketraad og er gjort elektrisk ved at
berøres f. Ex. med en Lakstang, gnedet med Uld. Et
Legeme, der tiltrækker denne Hyldemarvskugle, er altsaa
positivt elektrisk, og omvendt.
Elektriciteten fordeler sig ikke eensformigt i en
god Leder. Den samler sig navnligt paa Overfladen,
medens Lederens Indre kun viser svag Elektricitet, og
paa selve Overfladen er den kun eensformigt fordeelt,
naar denne er kugleformig; ellers ophober den sig desto
stærkere, jo mere hvælvet Overfladen er, altsaa paa en
Cylinder med afrundede Ender stærkest ved disse, medens
Elektriciteten aftager henimod Midten. Da Elektriciteten
undviger desto lettere, jo stærkere ophobet den er, eller,
som man siger, jo større Spænding den har, maa man
undgaae alle skarpe Kanter og Spidser paa de Legemer,