Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

532 medens Mineralier, Glas, Porcelain, Lak, Harpix, Svovl, Rav, Guttapercha, Uld, Silke, Pelsværk og tør Luft ere slette Ledere. Da Elektriciteten ved omgivende slette Ledere hindres i at forlade Legemet, kalder man ogsaa de slette Ledere Isolatorer. Som en saadan benyttes ved elektriske Forsøg navnligt Glasset i Form af tykke Stænger, medens Elektriciteten opsamles paa gode Le- dere, paa Metalkugler eller Metalcylindre. Af det her Meddeelte vil det indsees, at man ikke kan gjøre gode Ledere, f. Ex. en Metalstang, elektrisk paa samme Maade som en Lakstang. Thi efterhaanden som Elektriciteten udvikles, vil den forplante sig gjennem selve Stangen, Haanden og det øvrige Legeme ned i Jorden, som paa Grund af sin Fugtighed ogsaa er en god Leder. Have vi derimod den gode Ledei' i et Haandtag af en slet Leder, f. Ex. af Glas, bliver den elektrisk. Paa denne Maade kunne vi vise, at livilke- somhelst to Legemer ved at gnides mod hinanden blive modsat elektriske. Til Paaviisning af Elektricitetens Natur kunne vi benytte en lille Hyldemarvskugle, som er ophængt i en tynd Silketraad og er gjort elektrisk ved at berøres f. Ex. med en Lakstang, gnedet med Uld. Et Legeme, der tiltrækker denne Hyldemarvskugle, er altsaa positivt elektrisk, og omvendt. Elektriciteten fordeler sig ikke eensformigt i en god Leder. Den samler sig navnligt paa Overfladen, medens Lederens Indre kun viser svag Elektricitet, og paa selve Overfladen er den kun eensformigt fordeelt, naar denne er kugleformig; ellers ophober den sig desto stærkere, jo mere hvælvet Overfladen er, altsaa paa en Cylinder med afrundede Ender stærkest ved disse, medens Elektriciteten aftager henimod Midten. Da Elektriciteten undviger desto lettere, jo stærkere ophobet den er, eller, som man siger, jo større Spænding den har, maa man undgaae alle skarpe Kanter og Spidser paa de Legemer,