Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet
Forfatter: Aug. Thomsen
År: 1865
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 614
UDK: 600 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000289
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
541
Vandet kunne danne Kobberilte eller med Chloret Chlor-
kobber. Men det Samme gjælder tillige for den chemiske
Virkning i hvert enkelt Element af det galvaniske Appa-
rat, saaat den for hvert Æqvivalent Kobber, som udfæl-
des, opløses eet Æqvivalent Zink i hvert enkelt Element.
Der tinder altsaa et aldeles bestemt Forhold Sted mellem
Forbruget af de Stoffer, som fremkalde den elektriske
Strøm, og dennes Virkninger.
Den galvaniske Strøm er ogsaa ledsaget af Varme-
og Lysphænomener. Varmeudviklingen bliver desto større,
jo siettere en Leder for Elektriciteten Legemet, som lader
Strømmen passere igjennem sig, er, og jo tyndere det er.
Da Jern leder siettere end Kobber, vil det komme til at
gløde lettere end en ligesaa tyk Kobbertraad, naar den
samme Strøm anvendes. Tilstrækkeligt tynde Traade
kunne bringes til at smelte. Det elektrisk« Lys frem-
bringes naar en stærk Strøm passerer over mellem to Kul-
spidser. Disse, som i Begyndelsen maae berøre hin-
anden, brænde efterhaanden bort, saaat Afstanden imel-
lem dem bliver større, men Luften imellem dem er paa
Grund af Varmen stærkt fortyndet og gjør derfor saa ringe
Modstand, at Strømmen dog er istand til at passere, og
man seer da imellem de to Poler en Flammebue, dannet
af glødende Kul og Askedele, som bevæge sig fra Pol
til Pol, medens selve Spidserne bedække sig med
Kugler af smeltet Aske. Da Lyset kun er betinget af
Glødningen, kunde det ogsaa frembringes i det lufttomme
Rum, hvorved man tillige undgik, at Spidserne brændte
bort, saaat det ikke var nødvendigt til Stadighed at
regulere deres Afstand.
Det er Ørsteds Fortjsnøstc først tit liavo viist, at
den elektriske Strøm indvirker paa Magnetnaalen. Tænker
man sig en elektrisk Strøm ledet henover og tilbage hen-
under en letbevægelig Compasnaal, vil Naalen gjøre et
Udslag og danne en vis Vinkel med sin oprindelige Stil-