Naturkræfterne i Menneskets Tjeneste
Belærende Underholdninger paa Videnskabens og Industriens Gebet

Forfatter: Aug. Thomsen

År: 1865

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 614

UDK: 600 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000289

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 630 Forrige Næste
541 Vandet kunne danne Kobberilte eller med Chloret Chlor- kobber. Men det Samme gjælder tillige for den chemiske Virkning i hvert enkelt Element af det galvaniske Appa- rat, saaat den for hvert Æqvivalent Kobber, som udfæl- des, opløses eet Æqvivalent Zink i hvert enkelt Element. Der tinder altsaa et aldeles bestemt Forhold Sted mellem Forbruget af de Stoffer, som fremkalde den elektriske Strøm, og dennes Virkninger. Den galvaniske Strøm er ogsaa ledsaget af Varme- og Lysphænomener. Varmeudviklingen bliver desto større, jo siettere en Leder for Elektriciteten Legemet, som lader Strømmen passere igjennem sig, er, og jo tyndere det er. Da Jern leder siettere end Kobber, vil det komme til at gløde lettere end en ligesaa tyk Kobbertraad, naar den samme Strøm anvendes. Tilstrækkeligt tynde Traade kunne bringes til at smelte. Det elektrisk« Lys frem- bringes naar en stærk Strøm passerer over mellem to Kul- spidser. Disse, som i Begyndelsen maae berøre hin- anden, brænde efterhaanden bort, saaat Afstanden imel- lem dem bliver større, men Luften imellem dem er paa Grund af Varmen stærkt fortyndet og gjør derfor saa ringe Modstand, at Strømmen dog er istand til at passere, og man seer da imellem de to Poler en Flammebue, dannet af glødende Kul og Askedele, som bevæge sig fra Pol til Pol, medens selve Spidserne bedække sig med Kugler af smeltet Aske. Da Lyset kun er betinget af Glødningen, kunde det ogsaa frembringes i det lufttomme Rum, hvorved man tillige undgik, at Spidserne brændte bort, saaat det ikke var nødvendigt til Stadighed at regulere deres Afstand. Det er Ørsteds Fortjsnøstc først tit liavo viist, at den elektriske Strøm indvirker paa Magnetnaalen. Tænker man sig en elektrisk Strøm ledet henover og tilbage hen- under en letbevægelig Compasnaal, vil Naalen gjøre et Udslag og danne en vis Vinkel med sin oprindelige Stil-