Luftens Erobring

„Lebaudy“ og „La Patrie' 47 baudy deres Luftskib i den franske Hærs Varetægt, saaledes at det fremtidig maatte betragtes som hørende til Hæren. Snart efter bestilte Hærledelsen hos Brødrene Lebaudy et nyt styrbart Luft- skib af paa det nærmeste samme Indretning som det forrige, dog med lidt større Ballon og noget kraftigere Motor. Den 16. Novem- ber 1906 foretog dette nye Luftskib „La Patri e“ sin første Opstigning. Og i Aaret 1907 udførte det en Række opsigts- vækkende Luftfarter, som først ret bragte det ind i den alminde- lige Bevidsthed, at det styrbare Luftskibs Barndomstid var forbi. Skønt „Lebaudy" i Historien vil faa Førstepladsen som det Luft- skib, hvorved Sejren blev vundet, var det „La Patrie“ s Luft- farter over Paris med Frankrigs Førsteminister Clemenceau og Krigsminister Piquart, der saa at sige gav den nye Tid dens høj- tidelige Indvielse. I November .1907 gik „La Patrie" til Fæstningen Verdun ved Frankrigs Østgrænse og tilbagelagde herved en Vejlængde af ca. 250 Kilometer, (33 Mil) i ca. 7 Timer. Det gik med andre Ord dobbelt saa længe og mer end dobbelt saa langt som „Lebaudy" havde gjort. Dets Flyvehastighed naaede antagelig op til 12—13 Meter i Sekundet. (45 Km. i Timen), saa at det skulde kunne holde sig mod selv en stærk „stiv Kuling". Ret længe varede Glæden over „La Patrie“ dog ikke. Det samme som to Gange var sket med „Lebaudy", hændte den 29. November med „La Patrie“. Et Uheld tvang det til at gaa ned paa aaben Mark, og her rev et Vindstød det løs fra dets Fortøj- ning og Bevogtere. Og denne Gang blev Flugten til Alvor. Luft- skibet forsvandt i Skyerne, førtes med Vinden hen over Frank- rig, England og Irland, hvor det strejfede Jorden og mistede nogle Dele, og gik saa ud over Atlanterhavet, hvor det har fundet sin Grav i Bølgerne. Den franske Hær havde imidlertid allerede et nyt Luftskib under Bygning, og et andet, „La Ville de Paris", som Deutsch de la Meurthe havde ladet bygge, blev straks stil- let til Hærens Raadighed og bragt til Verdun. „Lebaudy “s og „La Patrie “s Indretning og Virkemaade. Herom er der allerede sagt et og andet i det foregaaende; men