Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

110 — detaljerne herved, men skal bare pege paa, at disse kjønsmerker, som bare bestaar i stads og pynt, udelukkende findes hos arter, der lever i mangegifte, hvor én han er tilstrækkelig til en stor Gok hunner. Der behøves ikke mere end f. eks. Vio eller V20 saa mange voksne hanner som hu nner, men der fødes og udklækkes noget nær det samme antal af hvert kjøn. Der er følgelig et meget stort overskud af hanner, der uden skade kan gaa tilgrunde. Og lidt stads og pynt hos disse gjør derfor intet. Derimod vilde enhver overflødig pynt, som gjorde hunnerne lettere synlige, være absolut skadelig for arten, men saadan pynt finder vi heller ikke. Hermed maa vi lade det være nok med ud- viklingens mekanik, med de aarsager, der be- virker udviklingen af varieteterne og arternes særskilte kjendetegn og derigjennem arternes oprindelse. Opsamles slige artsegenskaber, saa kominer vi til slægtens kjendetegn, der kun er gradsforskjellige fra arternes, og ligedan fami- liernes, ordenernes og rækkernes kjendemerker. Vi maa nu forlade dette emne for at gaa tilbage til selve udviklingslæren og se lidt nærmere paa den yderligere begrundelse af denne, som blev givet af Darwin.