Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 109 — maaden, hvorpaa det kunstige udvalg virker, hvordan egenskaber kan opstaa, der er unyttige i kampen for tilværelsen. Men naar disse egenskaber er unyttige, er de ikke da tillige skadelige og overflødige? Og er det ikke underligt, at det blot er hannerne, som optræder med unyttig stads? Hvorfor vælger ikke hannerne i den store mængde hunner ud dem, som viser en variation i retning af pragtfulde fjær osv.? Det gjør jo hannerne ofte i det men- neskelige samfund, ialfald beskylder man os fol- det, hvorfor ikke ogsaa hos dyrene? Hvad det første spørgsmaal angaar, om disse egenskaber, som tiltaler hunnerne, ikke kan være skadelige i kampen for tilværelsen, saa maa det besvares med ja. Der er ikke tvil om, at de sterke farver eridel fuglehanner har, gjør dem let kjendelige for rovdyr. Det er derfor overveiende sandsyn- ligt, at der gaar tilgrunde en forholdsvis langt større mængde af disse hanner end af hunnerne af samme art. Disse er nemlig altid godt be- skyttede ved en farve, der stemmer med om- givelserne. Men der er mange omstændigheder, som gjør det forklarlig, at denne udryddelse af hanner ikke er til nogen nævneværdig skade for arten, og at de pragtfulde farver osv. derfor har faaet lov til at holde sig, tiltrods for det naturlige udvalg. Jeg kan ikke gaa ind paa