Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 130 med hinanden. Vi finder stadier, hvor der ikke er nogen nævneværdig forskjel mellem et men- neske og en fisk f. eks. Selv paa det yngste af de paa fig. 14—15 afbildede stadier finder vi en udpræget overensstemmelse mellem mennesket og de dyr, som aander ved gjæller, f. eks. fiskene. Paa siden af halsen sidder der tydelige spalter (ki—ks). Hos fiskefostret biir disse spalter be- varede og biir til de aabne mellemrum mellem gjællebuerne. Hos mennesket og de øvrige luft- aandende dyr forsvinder gjællespalterne igjen. Hvordan skal vi forstaa- dette? Efter læren om de særskilte skabelser er det uforstaaeligt. Efter læren om den fælles afstamning er det forstaaeligt og er kun et tegn paa, at pattedyrene staar i slægtskabsforhold til dyr, som aandede ved gjæller. Det maa de ogsaa efter udviklings- læren, thi engang i tiden fandtes der kun gjælle- aandende dyr paa jorden. Og gaar vi længere tilbage i embryologien, saa finder vi en nøie overensstemmelse mellem alle dyr, uanseet den dyrerække de tilhører. Der er mange lavere dyr, som formerer sig ved knopskydning, ved deling, en proces, der svarer til planternes formering ved aflæggere, rodskud eller løgknoppe. En saadan formerings- maade er der altsaa intet tilhinder for. Men hos samtlige dyr linder vi tillige en anden formeringsmaade. den kjønslige for-