Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

 — 131 — mering. Allerede heri ligger en vigtig overens- stemmelse. Og udgangspunktet for denne formerings- maade er i alle tilfælde, uanseet til hvilken dyre- klasse eller dyrerække vedkommende organisme hører, det saakaldte æg, et lidet slimagtigt legeme bestaaende af protoplasma. Og dettes beskaffenhed er ens overalt i dyreriget, ja selv mellem dyre- og planteriget er der ikke egentlig forskjel i æggets bygning. Fig. 16 viser dette. A 1 er ægget af en kalksvamp, et meget lavtstaaende havdyr. A 2, 3, 4 viser, hvordan dette æg kan bevæge sig og forandre form. B 8 viser ægget af en eremit- krebs. De øvrige med B betegnede figurer viser æggets bevægelse. C viser kattens æg og de formforandringer, det kan undergaa, D, E og F endelig æggene af ørret, høne og menneske. Overalt er ægget det samme: en slimklump, en af nøgent protoplasma bestaaende celle, med en kjærne og et kjærnelegeme. Denne fælles oprindelse har dyrene det hele dyrerige igjen- nem, og overensstemmelsen holder sig et godt stykke opover i udviklingen, saaledes som et par figurer vil vise. Paa fig. 17 viser de med A 1—4 betegnede figurer den første udvikling af en søpung (ascidié), de med B betegnede den tilsvarende udvikling af en meget lavtstaaende fisk, altsaa et hvirvel-