Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

- 136 — Den palæontologiske udvikling, jordens hele befolkning af organismer har gjennemgaaet op gjennem tiderne, kan heller ikke naturligen for- klares paa anden maade end ved den antagelse, at alle organismer, der lever eller har levet, er hinandens slægtninge og har et fælles udspring engang i fortiden. Fremdeles kan den morfologiske overens- stemmelse, der er mellem organismerne inden hver række og mellem rækkerne indbyrdes, ikke lydes som resultat af noget andet end en fælles afstamning fra fælles forfædre. Men hvilke disse ældste forfædre til alt organisk liv egentlig var, hvorledes de var be- skafne, det ved vi lidet om. Vi ved af de geo- logiske overleveringer, at de dyr, som levede i den ældste silurtid, kun var hvirvelløse dyr, lavtstaaende organismer, som man gjerne kalder det. Men dels er levningerne fra disse jordens ældste tider sparsomme, dels skriver de sig fra altfor høitstaaende, altfor komplicerede skab- ninger, til at man kan antage, at de er det or- ganiske livs oprindelige stamfædre. Der lindes i vor nuværende jordperiode masser af dyr og planter, som er langt mere primitive i sin hele bygning end de første organismer, vi kjender fra de geologiske lag. Hele den dyrerække, der betegnes som ardyr, og som omfatter en mængde med arter, er ligesom den tilsvarende række