Om Arternes Oprindelse En Populær Fremstilling 1901

— 7 rede haand: et eller flere slige overnaturlige væse- ner, mægtigere end mennesket, men ellers noksaa lig det, havde skabt de levende væseners stamfædre, frembragt dem af intet eller af noget, som ikke var levende væsener, ved hjælp af et magtsprog. Paa denne maade forklares arternes — d. v. s. de første levende væseners — tilbliven i en række af myther, opstillede af de forskjellige folkeslags digtere i længst forsvundne tider, eller tilblevne ikke ved enkelte mænds virksomhed, men ved en samvirken af digteriske tilbøiligheder i de brede folkelag gjennem lange tider og ved stadig overlevering og forandring af de mundt- lige traditioner — hvilket skal jeg ikke kunne, sige, det er det andre videnskaber end natur- videnskaben overladt at finde ud. Paa denne maade forklarede man ogsaa i naturvidenskaben arternes oprindelse lige til dette aarhundrede. Paa denne maade forklaredes ar- ternes tilblivelse af to af de sidste »århundreders største naturforskere Linné og Cuvier, to mænd, om hvilke jeg maa sige nogle ord, baade fordi deres virksomhed er værd at omtales, og fordi denne omtale vil give mig anledning til at sige ende! om selve den sag, som beskjæftiger os. Linné levede i den første halvdel af forrige aarhundrede* og er vel den berømteste af alle de mænd, som vort naboland, Sverige, har frembragt. Hans store fortjeneste er, at han bragte