Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 158 — end den, som ligger i fælles afstamning, i den antagelse, at de nuværende aber og mennesket nedstammer fra fælles forfædre. Men det sikreste bevis for en saadan fælles afstamning vilde man selvfølgelig have, om man fandt frem «det manglende mellemled», som der har været talt saa meget om, de. uddøde former, som forbinder de nulevende arter af aber os' O menneske med den fælles stamform. Saadanne mellemformer har man i virke- ligheden endel af, men levningerne er desværre endnu noksaa faatallige. Det er Neanderthal- mennesket, ende! i Belgien fundne skeletter, og endelig de i Java for nogle aar siden fundne levninger af den art, som er bleven kaldt Pithec- anthropus erectus. Disse former fylder noget af den afstand, som særlig med hensyn til hjerne- skallens størrelse og form skiller mennesket fra de egentlige aber. De har allesammen langt mindre hjerneskaller end de nulevende mennesker, en mere bagoverskraanende pande, mere fremspringende kjæveparti og øien- bi'ynsbuer, altsammen karaktertræk, der tjener til at fylde kløften mellem mennesket og de øvrige dyr. Men selv om man bortser fra disse fund, saa er kløften mellem mennesker og aber aldeles ikke særdeles stor. Den er aldeles ikke saa stor, at det i naturvidenskabelig henseende gaar