Om Arternes Oprindelse En Populær Fremstilling 1901

— 13 — Jeg har bare citeret disse par linier for at vise, hvorledes man i sin tid i detalj tænkte sig skabelsesakten og maatte tænke sig den, kunde man godt sige, efter den lære om arternes til- blivelse, som var den herskende paa Miltons tid og ogsaa paa Linnés, et hundrede aar senere. I vore dage er der mange, hvis tro om dette spørgsmaal er det samme, som Miltons og Linnés engang var, kun legemliggjør de ikke sin tro i saa klare billeder som den engelske digters — skabelsesakten ligger for dem i en fjern og ube- stemt taage, som man ikke søger at giennem- bryde, fordi liden ikke er naiv nok til at ville klargjøre for sig i tydelige forestillinger en be- givenhed, saa merkelig som den, at løver og elefanter opstaar i et moment der, hvor der før ikke fandtes noget dyr af denne art. Der er forresten en liden hage ved Linnés opfatning af arternes tilblivelse. Det er den, al han opstiller en hel kategori af arter, som er opstaaet paa anden maade end ved særskilt skabelse. Det er bekjendt nok, at der er endel arter, som kan parre sig med hinanden indbyrdes. Hare og kanin f. eks. parrer sig med hinanden, og deres afkom er frugtbart og formerer sig. Af saadanne frugtbare bastarder eller hybrider kjender man adskillige, baade i plante- og dyre- riget, og der turde ikke være tvil om, at Linné har