Om Arternes Oprindelse En Populær Fremstilling 1901

— 21 — en uløselig gaade for videnskaben, forsaavidt man i det hele brød sig noget om at studere dem. I den græske oldtid, 500 aar før Kr. var der en filosof Xenophanes fra Kolophon, som opstillede den lære, at forsteningerne virkelig var rester af levende væsener. Denne opfatning holdt sig en tiel udover, men blev opgivet eller glemt i middelalderen og de par næste aarhundreder. Endnu saa sent som i forrige aarhundrede, paa Linnés tid, var der de naturforskere, som indbildte sig, at forsteningerne var «Naturspil», tilfældige dannelser, frembragte af tilfældige aar- sager, eller dannede ved en ukjendt og gaade- fuld naturkraft. Under disse omstændigheder lagde man ikke nogen særlig vægt paa studiet af forsteningerne, om end heldigvis den menne- skene iboende forskertrang og videbegjærlighed forhindrede, at de blev ganske forsømte. Man gjorde sig dengang — og det var saa sent som Linné — yderst kuriøse forestillinger om forsteningernes natur. De blev anseet som foreløbige modeller af ler og kalk, som den skabende kraft havde lavet sig, før den gav sig ifærd med at fremstille levende væsener af kjød og blod. Det var udkast i lighed med dem en billedhugger gjør, før han for alvor skrider til værket, og disse udkast var paa en eller anden merkelig maade bleven bevaret til eftertiden. Dog skal det indrømmes, at denne plumpe