Om Arternes Oprindelse En Populær Fremstilling 1901

__ 22 — opfatning, som menneskeliggjør skaberen i en grad, som maa virke ligefrem stødende i vore dage, ikke var eneraadende. Der var de niænd, baade i 1400 og i 1500-aarene, som opretholdt den rigtige lære og begrundede den, og i slutten af forrige aarhundrede og begyndelsen af dette, ikke mindst ved Cu viers arbeide, blev det for alle tider slaaet fast, at forsteningerne ikke var noget andet end levninger af dyr og planter, som havde levet paa jorden dengang, da vedkom- mende bergart blev dannet, i hvilken forstenin- gerne findes indesluttet. Mens bergarten, som vi nu linder den, ikke var andet end en løs masse af sand eller ler eller slam, i lighed med den sand og ler og slam, som vi nu finder ved elvemtindinger, i indsøer og paa havbunden — dengang blev døde dyr eller planter indesluttet i det løse materiale. Der gik deres bløde dele let tilgrunde, og dem finder vi oftest ikke noget aftryk af. Men de fastere dele — skjæl og skal og knogler — som ikke, eller kun yderst langsomt, raadner bort, de blev bevarede og vedblev at være indesluttede i massen, naar den lidt efter lidt i aarhundreders os aartusenders løb hærdnede til sten. Ofte gik dog ogsaa disse faste dele i tidernes længde til- grunde — og vi ved jo, at det er lange tidsrum det her gjælder — men de efterlod dog merker, aftryk kan vi sige, midt inde i den haarde sten-