Om Arternes Oprindelse En Populær Fremstilling 1901

 — 23 — masse. Spalter vi nu stenen saaledes, at vi kløver det lag, som engang var sand eller ler, der lagde sig ovenpaa det døde dyr, fra det, hvorpaa dyret laa, saa finder vi i begge lag af- tryk af dyret. Det er omtrent som naar vi presser planter i papir: vi kan oCle paa papil et finde aftryk af stengelen og bladene. Paa denne maade, som aftryk i stenen, kan man i endel tilfælde endog finde tydelige merker af ganske hløde dyr, af orme, manæter, ja endog af fod- spor af forverdenens dyreformer. Disse spor er fremkomne ved, at dyret har vandret paa sti anden og sat merker i sanden. Bølgeslaget har saa fyldt sporene med sand, der kanske var lidt anderledes beskaffen end den, hvori sporene afsattes, og naar nu stenen kløves, saa finder vi sporene, som engang afsattes i den løse sand, fuldt bevarede i den faste bergart, den nu er bleven til. I alle de bergarter over grundfjeldet, som udgjør den geologiske lagrække, finder man slige dyrelevninger, og kjendskaben til disse ble\ i liøi grad fremmet ved Cuviers arbeider, saaledes som jeg allerede har nævnt, og gjennem arbeider af en anden fransk forsker, Lamarck, der levede omtrent samtidig med Cuvier, men som forresten var en heftig modstander af denne. Det almindelige resultat, som Cuvier uddrog af kjendskaben til forsteningerne, slig som den forelaa paa hans tid, var det, -at . der i joidskoi-