Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 33 — med sine øine, og som ligger udenfor vor histo- riske kundskab. Saasnart man har endel fakta at holde sig til, endel iagttagelser at gaa ud fra, saa opstiller man en theori, eller, som man gjerne kalder theorien paa dette første stadium, en hypothese. Denne theori eller hypothese, den prøver man derefter, idet man undersøger, om hvert eneste kjendt faktum passer ind i den og linder sin forklaring ved den. Og saa opsøger man nye fakta, som theorien leder en hen til, og prøver, om ogsaa de passer. Finder man et eneste sikkert faktum, som ikke passer ind i theorien, saa kan man gaa ud fra, at theorien er feilagtig. Stemmer den derimod med alle fakta, der kan findes frem, og giver den en naturlig og utvungen forklaring paa, hvorfor disse fakta er slig, som de er, og ikke anderledes, saa har man ret til at anse theorien for rigtig, og man antager den indtil videre. Jeg siger udtrykkelig indtil videre, fordi ingen videnskabelig lære kan være sikker paa altid at være gyldig. Der kan altid dukke op et nyt faktum, som kan støde den om. Men indtil det sker, liar læren sin berettigelse. An- vender vi nu denne fremgangsmaade paa den af Cuvier—Agassiz opstillede theori om arternes tilblivelse ved en række særskilte skabelses- handlinger, saa støder vi paa vanskeligheder, paa fakta, som theorien ikke forklarer. 3 — Om arternes oprindelse.