Om Arternes Oprindelse
En Populær Fremstilling

— 47 — mænd, der i denne tid med mere eller mindre forstand udtalte sig mod dogmet om arternes særskilte skabelse, men kan dog ikke undlade at pege paa, at Linné, en af de vigtigste for- kjæmpere for arternes uforanderlighed, i den sidste udgave af sit værk Systema Naturæ ude- lod de bestemte udtalelser i denne retning, han tidligere havde fremsat. Han antydede endog i sine senere aar den mening, at alle arter, som hørte til én slægt, havde udgjort en enkelt art, dengang skabelsen foregik. Selv en saa ortodox mand som Linné kunde ikke staa imod det sterke angreb, som den stadig voksende mængde fakta, den stadig tiltagende mængde af kjendte arter uvilkaarlig maatte gjøre paa den ortodoxe lære om, at hver art fremdeles eksisterer i den form, i hvilken den forlod skaberens haand, at alle arter blev skabte i tidens morgen og blev fremførte for Adam for at gives navn og senere optagne i Noas ark. Ikke mindst var det den voksende kjend- skab til dyrene i fremmede verdensdele, som gjorde denne lære vanskeligheder. Nye verdens- dele var opdagede, og man havde seet, hvordan de var befolkede med dyr og planter, som var ganske forskjellige fra dem, man hidtil havde anseet som arkens eneste indbyggere. Man lod nok arken tiltage i størrelse, men antallet af nye arter tiltog dog sterkere endda, og hvordan