Fra engelsk Industri og højere teknisk Undervisning
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1903
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).
Sted: København
Sider: 45
UDK: 338(42) Han
Emne: Særtryk af "Ingeniøren".
Delvist referat af et Foredrag i dansk Ingeniørforening den 16. December 1902.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
Pennefabriks Fabrikata hersker der vel kun én Me-
ning.
Knapfabrikken var meget større end den Fabrik, der
findes her i Byen, men ikke bedre forsynet med Maskiner.
Af helt automatiske Maskiner saa jeg ingen.
Iblandt de Tekstilfabrikker, jeg saa, var én den
største, smukkeste og bedst organiserede, jeg overhovedet
har set, ja vel overhovedet den skønneste Fabrik i det
hele taget, som jeg har besøgt. De andre vare, som
Tekstilfabrikker er flest. Et meget stort Bomuldsspinderi
og Væveri var endnu ikke forsynet med en eneste af
de ny, amerikanske, automatiske Væve, der uden at
standse forsyne sig selv med en nyfyldt Spole, naar den
gamle er tom. Disse nye Væve kræve saa lidt Pasning,
at man kan regne, at naar en Pige gennemsnitlig kan
passe 4 ældre Væve, kan hun passe 12 nye. Det følger
af sig selv, at der med Fordel kan gives mange Penge
ud til nye Maskiner, naar man derved kan spare saa
overordentlig i Arbejdsløn.
Ved et Besøg i en Fabrik for Manchesterfløjl i én
By og et Fløjlsskæreri i en anden erfarede jeg, at Fløjlet
ikke gøres færdigt i én Fabrik. Naar det er vævet,
købes det af Købmænd i Manchester, som sende det ét
Sted hen, hvor dels Vrangen stives, dels Retten impræg-
neres, dernæst sendes det til en anden By for at faa
det skaaret og saa til en tredje for at faa det farvet.
Man skulde tro, at det maatte være billigere at have
disse forskellige Virksomheder samlede paa ét Sted for
derved at spare Transportomkostninger.
I et Købmandshus i Manchester, hvor vævedeVarer
indpakkedes ved hydraulisk Tryk, havde jeg Lejlighed
til at se, at der i Byen findes Ledninger med Trykvand
til 1100 Pd.s Tryk, hvad der maa være en stor Behage-
lighed for forskellige Fabrikker og Forretninger.