Fra engelsk Industri og højere teknisk Undervisning
Forfatter: H.I. Hannover
År: 1903
Forlag: J. Jørgensen & Co. (M.A: Hannover).
Sted: København
Sider: 45
UDK: 338(42) Han
Emne: Særtryk af "Ingeniøren".
Delvist referat af et Foredrag i dansk Ingeniørforening den 16. December 1902.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
29
af amerikanske Maskiner, f. Eks. Værktøjsmaskiner ind-
føres i Landet selv og dets Kolonier, f. Eks. Syd-
afrika. Der er endvidere sendt 300 amerikanske Jærnbane-
vogne fra Jersey City til Pharaohs Land og fra Pittsburg
elektriske Sporvogne til Sporvejen fra Cairo til Pyra-
miderne.
Grunden til, at f. Eks. amerikanske Broer kunne
foretrækkes i Ægypten for engelske er ikke blot den
hurtige Leveringstid men ogsaa ligefrem Prisen. Nu
have Englænderne vel i deres Følelse af Storhed sagt
som saa, at hvis det kan more Amerikanerne at levere
en Jærnbro til J2 12 pr. Tons, medens Englænderne
tage £ 15 og have Arbejde nok til den Pris, saa lad
dem det*). Men Spørgsmaalet bliver for det første:
Hvor længe kunne Englænderne have Arbejde nok til
den høje Pris, naar det bliver mere og mere bekendt,
at Broerne faas hurtigere og billigere i Amerika, og for
det andet: Kunde der i de engelske Broværksteder, som
ganske vist ikke manglede Arbejde, ikke være gjort
mere Arbejde, naar de havde været mere moderne ind-
rettede ?
Den Tid, da man i England trøstede sig med, at
den tyske Konkurrence behøvede man ikke at frygte, da
Varerne vare saa tarvelige, at en Paaskrift „Made in
Germany1'1' var nok til at betegne Varen som daarlig,
er nu længst forbi. Siden hin Dag, da en Bremer-
liniens udmærkede Expresdampere „Kaiser Wilhelm der
Grosse“ løb ind i Southhamptons Havn med et uhyre
Skilt, hvorpaa var malet „Made in Germany“, har Troen
paa det tyske Arbejdes mindre gode Egenskaber faaet
et Grundskud.
Paa nogle Felter staar Englands Industri endnu
*) American Machinist 1900 S. 1165.