Foreløbig Meddelelse til en Afhandling om Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer

II INDLEDNING om en Diskussion af Oprindelsen til disse Lag og Aar- sagen til deres meget forskellige Hældning mod Hori- sonten kunde der følgelig slet ikke være Tale. Hovedfejlen ved den Tids Geologi var, at den i alt for høj Grad var spekulativ, og i alt for ringe Grad under- søgende. De fleste Forfattere nøjedes med meget faa og overfladiske Iagttagelser til Støtte for de Teorier om Jord- klodens Bygning, som de konstruerede ved Hjælp af de- res Fantasi og under nøje Hensyntagen til den Mosaiske Skabelsesberetning. Slaaende Eksempler paa denne Slags „Naturforskning" frembyder Jesuiten Athanasius Kirchers berømte Værk om den underjordiske Verden (Mundus Subterraneus), der udkom i Amsterdam 1664, og som Steno gentagne Gange polemiserer imod, uden dog at nævne det. I dette Arbejde, der er et Foliobind paa mange hundrede Sider, har Spekulationen saaledes gennemvævet alt, at selv de rigtige Iagttagelser, der findes deri, bliver ganske værdi- løse. Vi skal her kun give nogle faa Prøver: Idet Kircher gaar ud fra, at Jordkloden og Menneske- legemet maa være byggede paa samme Maade, hævder han, at Bjærgene maa være Jordens Skelet. Den, som vil lave en Globus — siger han — opstiller først et Skelet af Meridianer og Breddecirkler, og saaledes er da ogsaa Jor- den bygget. Bjærgene strækker sig i Kæder, enten i nord- sydlig eller i øst-vestlig Retning, — og herefter gennem- gaas Jordens Bjærgsystemer, og tvinges ind under dette Skema. Der beskrives saaledes en Kæde fra Nordpolen gennem Island, Skotland, England, Tyskland, skærende Alperne (der naturligvis er en af Kæderne langs Bredde- cirklerne) og fortsættende sig i Apenninerne, Sicilien og Afrikas Maanebjærge! Men Kæderne fortsætter sig ikke gennem Oceanet, kunde man finde paa at indvende. Jo,