Foreløbig Meddelelse til en Afhandling om Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer

INDLEDNING III de gør — forsikrer Kircher — de er blot sænkede under Vandoverfladen for ikke at forstyrre Havstrømmene. Kircher har lagt Mærke til det uhyre Antal Vandløb, som udspringer fra de store Bjærgsystemer, f. Eks. Alper- ne, og paa dette spinkle Grundlag arbejder saa hans Ind- bildningskraft: Inde i Bjærgene er der uhyre store vand- fyldte Hulrum (Hydrofylader), og disses Beliggenhed fremstilles omhyggelig paa Kort over Alperne, Andes- bjærgene o. s. v. Fra Hydrofylacierne strømmer Vandet gennem underjordiske Kanaler til Bjærgsøerne og Kil- derne, og Hydrofylacierne selv holdes fyldte derved, at de gennem andre underjordiske Kanaler staar i Forbin- delse med Oceanet. At afgøre, hvor i Oceanet disse Ka- naler aabner sig, falder naturligvis ikke Kircher vanskeligt. Til Støtte for sin Teori om Vandbevægelsen anfører Kircher følgende „ Eksperimentu: En Søjle af Gibs, der i sin øverste Ende har en skaalformet Fordybning, sættes med sin nederste Ende i Vand. Efter nogen Tids Forløb findes Fordybningen vandfyldt, og Vandet løber over, hvis man ikke udtømmer det. Dette er fysisk umuligt, og Kircher kan ikke have prøvet sit Eksperiment. Men var Kircher da en Bedrager? Ingenlunde. Han har blot følt sig saa sikker paa, at Forsøget maatte lykkes, at han har anset det for overflødigt at prøve det, og her, som gen- nem hele sit Værk, er han blot et Offer for den urokke- lige Tillid til den ræsonnerende Menneskehjærnes Ufejl- barhed, som i mange Tilfælde baade før og senere har stanset Videnskabens Fremgang. Af dem, som forsøgte at løse Jordskorpens Gaade, var Nicolaus Steno den første, som ikke besad denne Tillid, og ham skylder vi den første virkelige Undersøgelse af en hel Række geologiske Fænomener. Her at skildre Stenos Liv vilde føre for vidt, og det er