Foreløbig Meddelelse til en Afhandling om Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer

IV INDLEDNING gjort udførlig andetsteds (se Noterne); men der kan være Anledning til at fortælle, hvorledes han fra sin anatomiske Løbebane blev ført ind paa geologiske Studier. I Aaret 1665 kom han til Italien, og tog Aaret efter fast Ophold i Florens. Han foretog her en Række Dissek- tioner, tildels af sjældnere Dyr, som Storhertugen af Tos- kana stillede til hans Disposition, og blandt disse ogsaa af en meget stor Haj. Herved blev Ligheden mellem Tæn- derne af dette Dyr og de saakaldte Tungesten (glossope- træ), som findes mange Steder, men især i stor Mængde forekommer paa Malta, ham paafaldende. Denne Lighed havde allerede Mercati og Colonna før ham været opmærk- somme paa; men Steno gik videre end disse, idet han paa- viste, at Hajtænderne og Tungestenene ikke alene ligne- de hinanden meget nøje i det Ydre, men at ogsaa deres Struktur var ganske ens, og kun Materialet mer eller mindre forskelligt. Konklusionen: at de maatte have sam- me Oprindelse, syntes ham derfor uundgaaelig, og der var i dette Tilfælde ingen Brug for Jordens „plastiske Kraft". Dette Resultat gav Anledning til, at en hel Række Spørgs- maal opstod for Steno: Maatte ikke alle andre Forstenin- ger opfattes paa samme Maade som Tungestenene, nemlig som Legemer, der virkelig engang havde været Dele af Dyr (eller Planter)? Hvorledes var det gaaet til, at disse Tungesten fandtes paa Land og begravede nede i Jorden, da dog Hajerne havde levet i Havet? Hvorledes skulde Forekomsten af de mange andre faste Legemer, som fand- tes inde i Jorden, alle Mineralerne, forklares? Disse Spørgsmaal søgte Steno ikke at løse ved skarp- sindige Slutninger ud fra sine Iagttagelser paa Tungeste- nene, hvad vistnok de fleste dengang vilde have gjort. Han gik den induktive Videnskabs besværligere, men