Foreløbig Meddelelse til en Afhandling om Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer
Forfatter: Nicolaus Steno
År: 1902
Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag
Sted: København
Sider: 106
UDK: 552
I oversættelse ved August Krogh og Vilhelm Maar
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING
V
sikrere Vej og undersøgte et for et alle de forskellige Le-
gemer, som fandtes i Toskanas Jord, og selve denne Jord,
som omsluttede dem.
En bedre Jordbund for de Undersøgelser, som Steno
havde for, end Toskanas, kan vanskelig tænkes *).
Den Slette, hvorpaa Florens er bygget, gennemstrøm-
mes af Arno og flere af dens Bifloder. Oversvømmelser
af disse Floder er — eller var idetmindste endnu 1743 —
hyppige, og hele Sletten er dannet af Flodernes Aflejrin-
ger, der stadig fortsættes, hvilket blandt andet ses af, at
mange ældre Bygninger ligger lavere end det omliggende
Land. Langs Randen af denne Slette og langs Floderne i
de snævrere Dale findes talrige Høje, bestaaende hoved-
sagenlig af Ler- og Sandlag, men ogsaa tildels af fastere
Bjærgarter: Skifere og Tuf. Disse Lag er tildels vand-
rette; men paa mange Steder skraaner de mer eller min-
dre stærkt, og gaar ind under Nutidens Flodaflejringer
paa den Florentinske Slette. Paa mangfoldige Steder er de
undergravede og gennemskaarne af Floderne, og det er
derfor muligt at faa et Overblik over deres Bygning. De
frembyder en uhyre Rigdom paa forstenede Snegle og
Muslinger af talrige Arter tilligemed Levninger af mange
andre Havdyr, f. Eks. Fiske og Hvaler. Forstenet Træ
findes paa ikke faa Steder, og paa enkelte Punkter er der
fundet Knogler af store Landpattedyr.
Ind under Højenes Lag strækker de Lag sig, som sam-
mensætter de egenlige Bjærge, saavel Apenninernes Ho-
vedkæde, som alle de lavere Rygge, der dels udgaar fra,
dels er parallele med denne. Disse bærer tydelige Vid-
nesbyrd om de voldsomme Paavirkninger, som de i Ti-
1) Kilderne til den følgende Oversigt over de geognostiske Forhold i Toskana er især: Tozzetti:
Reisen durch verschiedene Gegenden des Groszherzogthums Toskana. Leipzig 1787. — Murchison :
On the Geological Structure of the Alps, Apennines and Carpathians. Quart. Journ. Geol. Soc.
Vol. 5. London 1849, pp. 263—299. — R. Ufficio Geologico: Carta Geologia d’Italia. Roma 1881.