Foreløbig Meddelelse til en Afhandling om Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer

Forfatter: Nicolaus Steno

År: 1902

Forlag: Gyldendalske Boghandels Forlag

Sted: København

Sider: 106

UDK: 552

I oversættelse ved August Krogh og Vilhelm Maar

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
INDLEDNING V sikrere Vej og undersøgte et for et alle de forskellige Le- gemer, som fandtes i Toskanas Jord, og selve denne Jord, som omsluttede dem. En bedre Jordbund for de Undersøgelser, som Steno havde for, end Toskanas, kan vanskelig tænkes *). Den Slette, hvorpaa Florens er bygget, gennemstrøm- mes af Arno og flere af dens Bifloder. Oversvømmelser af disse Floder er — eller var idetmindste endnu 1743 — hyppige, og hele Sletten er dannet af Flodernes Aflejrin- ger, der stadig fortsættes, hvilket blandt andet ses af, at mange ældre Bygninger ligger lavere end det omliggende Land. Langs Randen af denne Slette og langs Floderne i de snævrere Dale findes talrige Høje, bestaaende hoved- sagenlig af Ler- og Sandlag, men ogsaa tildels af fastere Bjærgarter: Skifere og Tuf. Disse Lag er tildels vand- rette; men paa mange Steder skraaner de mer eller min- dre stærkt, og gaar ind under Nutidens Flodaflejringer paa den Florentinske Slette. Paa mangfoldige Steder er de undergravede og gennemskaarne af Floderne, og det er derfor muligt at faa et Overblik over deres Bygning. De frembyder en uhyre Rigdom paa forstenede Snegle og Muslinger af talrige Arter tilligemed Levninger af mange andre Havdyr, f. Eks. Fiske og Hvaler. Forstenet Træ findes paa ikke faa Steder, og paa enkelte Punkter er der fundet Knogler af store Landpattedyr. Ind under Højenes Lag strækker de Lag sig, som sam- mensætter de egenlige Bjærge, saavel Apenninernes Ho- vedkæde, som alle de lavere Rygge, der dels udgaar fra, dels er parallele med denne. Disse bærer tydelige Vid- nesbyrd om de voldsomme Paavirkninger, som de i Ti- 1) Kilderne til den følgende Oversigt over de geognostiske Forhold i Toskana er især: Tozzetti: Reisen durch verschiedene Gegenden des Groszherzogthums Toskana. Leipzig 1787. — Murchison : On the Geological Structure of the Alps, Apennines and Carpathians. Quart. Journ. Geol. Soc. Vol. 5. London 1849, pp. 263—299. — R. Ufficio Geologico: Carta Geologia d’Italia. Roma 1881.