Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer 1902

VI INDLEDNING dernes Løb har været udsatte for. De skraaner ofte meget stærkt, ja kan være helt lodrette, og ved de uhyre Tryk, som saaledes har bøjet og sønderbrudt dem, samt ved den høje Temperatur, som de sikkert har været udsatte for dybt nede i Jorden, er deres Substans bleven omdan- net næsten til Ukendelighed, og de organiske Levninger, som de utvivlsomt har indeholdt, for største Delen bievne tilintetgjorte. Men til Gengæld er Bjærgenes Revner og Hulrum opfyldte af mange Slags Mineraler, og talrige var- me Kilder og Svovlkilder vidner om, at virksomme Kræf- ter endnu er i Arbejde i Dybet. Hovedmassen af disse Lag bestaar af meget faste Sand- sten, Gnejs og Kalksten, der i stor Udstrækning brydes som Bygningssten. De stammer fra Kridtperioden og æld- ste Tertiær og er altsaa, geologisk set, ikke ældre end vore Kridt- og Kalklag; men de er, som nævnt, næsten forste- ningsfrie, og kun paa enkelte Steder er der i den nyere Tid fundet kulførende Lag med Planteforsteninger. Kalk- stenen gaar paa mange Steder over i virkeligt Marmor, hvoraf der findes mange værdifulde Varieteter. Ikke faa andre Mineraler var paa Stenos Tid eller før Genstand for Bjærgværksdrift, saaledes Kobbermalm, Jærnglans, Sølvmalm, Cinnober og metallisk Kviksølv, der alle fin- des i Spalter (Gange) i Lagene, i Regelen ledsagede af Kvarts. Foruden disse forekommer der imidlertid mange andre, der dels findes i ringere Mængde, dels ikke er saa værdifulde. Blandt disse bør fremhæves Stensalt, Gibs, Svovlkis og især Bjærgkrystal, som findes fastsiddende overalt i Spalter og Hulrum, og ogsaa ofte træffes frit i de løsere Jordlag, som idetmindste tildels bestaar af sammen- skyllede Rester af de gamle Dannelser. Paa direkte Vidnesbyrd om Vandets mægtige geolo- giske Arbejde mangler det ikke. Floderne gennemskærer