Foreløbig Meddelelse til en Afhandling om Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer

INDLEDNING IX paa rationel Krystalbeskrivelse. Allerede dette er forbav- sende; men Steno gaar langt videre. Han fører de sam- mensatte Krystalformer tilbage til de mere simple, han er- kender den fundamentale Regel for Krystaller, at mod- staaende Flader er parallele, han forklarer Krystalflader- nes Stribning paa en Maade, som har Gyldighed i hvert Fald i mangfoldige Tilfælde1), og endelig giver han en Række nøjagtige Iagttagelser og sunde Ræsonnementer over Krystallernes Vækst. Kun med Hensyn til Svovlkis- krystallerne tager han væsenlig fejl: Af den Omstændig- hed, at de intetsteds viser Tilvoksningsflader, slutter han, at de er dannede frit i Væske og først senere indesluttede i de Jordlag, hvori de findes. Han vidste ikke, og kunde ikke vide, at det Tryk, de kan udøve under deres Vækst, er stort nok til at presse selv faste Jorddele fra hinanden. Enkelte kunde maaske bebrejde Steno, at ogsaa han i alt for høj Grad var bunden af den Mosaiske Skabelsesberet- ning; men denne Bebrejdelse vilde i Virkeligheden være ganske uberettiget. Vistnok gør Steno udførlig Rede for, hvorledes hans Opfattelse af de i Toskana stedfundne For- andringer stemmer med Bibelen; men som man vil se af selve Afhandlingen, maatte hans Undersøgelser føre ham til den, og den var for hans Tid fuldtud videnskabelig forsvarlig, selv om den nu ikke kan erkendes for rigtig. Der kan i denne Sammenhæng være Grund til at frem- hæve, at det ved Bedømmelsen af et videnskabeligt Ar- bejde, som saadant, ikke saa meget kommer an paa, om de Resultater, Forfatteren kommer til, i og for sig er rigtige eller ej, men paa, hvorledes de ere begrundede. Om Ste- nos Arbejde gælder det gennemgaaende, at hans Resul- tater, selv hvor de er urigtige, er udmærket begrundede; 1) Herfra maa dog undtages Forklaringen af Svovlkisens Stribesystemer. Den synes kunat bero paa temmelig overfladisk Spekulation, men er da ogsaa, saavidt vi har kunnet se, den eneste Angi- velse i Afhandlingen, hvorom dette kan siges.