Faste Legemer Der Findes Naturlig Indlejrede I Andre Faste Legemer 1902

X INDLEDNING men der kunde i Modsætning hertil fremdrages mange Eksempler, baade fra den Tid og senere, paa Udtalelser, der vel i Tidens Løb har vist sig rigtige, men som af de- res Ophavsmænd er fremsatte blandt talrige andre, der har vist sig gale, som løse Formodninger, der ikke i Vir- keligheden kan kræve nogen Anerkendelse. Man ser almindelig den Anskuelse fremført, at Stenos Arbejde kun fik en meget ringe Indflydelse paa Geolo- gien i den følgende Tid. Det kan heller ikke nægtes, at hans Værk kun sjældent citeres i det følgende Aarhun- drede, og at dette oversvømmedes af teologisk-spekula- tive Arbejder af den Kircher’ske Slags eller endnu værre. Enkelte af Forfatterne til disse polemiserer endog direkte mod Steno, og behandler ham med haanlig Overlegen- hed1). Alt dette er imidlertid ingenlunde afgørende for Be- dømmelsen af Stenos Betydning for Eftertidens geologiske Forskning. De to Lande, fra hvilke i det følgende Aarhundrede de vigtigste Bidrag til Geologien udgik, var England og frem for alt Italien, og det kan paavises med Sikkerhed for Ita- liens Vedkommende og med ret stor Sandsynlighed for Englands, at Stenos Værk har haft en betydelig Indfly- delse paa Videnskabens Udvikling2). Steno selv havde ganske vist som Geolog ingen Elever; men det fremgaar af de meget rosende Censurer, som Vi- viani og Redi afgav over hans Værk (se Side 97 og 98), at disse berømte Naturforskere har kendt og delt hans 1) Saaledes f. Eks. Reiskius: Commentatio physica aeque ac historica de glossopetris Lune- burgensibus. Nurnberg 1687, og Forfatteren til: Untersuchung des Ursprungsund der Formierung. der Fossilien, . . . ubersetzt von Theodor Arnold. Leipzig 1733. Denne sidste forsvarer med Iver Teorien om Jordens plastiske Kraft, og siger blandt andet: „Zwar hat sich Nicholas Steno, ein Ita- liänischer Scribent, in seinem Prodromo, mit Erklärung soleher Phänomene [nemlig: „wie die Scha- len in solche harte, abgelegene und verborgene Oerter hineingebracht worden sind“] viel Miihe ge- geben, aber mit solehen seltsamen und unerhörten Einfällen und Schwachheiten, dasz man eine gäntzliche Auflösung der Erd-Kugel zugestehen miiste, wenn man diesen Schlusz annehmen wolte.“ 2) Vi bygger her kun tildels paa eget Studium af de paagældende Afhandlinger, men iøvrig paa Fremstillingen i Lyell: Principles of Geology. Ed. 11.