Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Lysets Reflektion og Brydning. Piet. 91 vil altsaa her vcere en anden end mellem den indfaldende Straale og Indfalds- loddet, men ligge i samme Plan. Kim de Straaler, som falder lodret ind mod Grænsefladen, vil ikke brydes, men fortsætte i samme Retning i det andet Stof. Det forholder sig nu saaledes, at Straalen ved at gaa over fra et mindre tæt Stof til et tættere, vil nærme sig til Fig. 53. Jndfaldsloddet, den brudte Straale vil danne en mindre Vinkel med Jndfalds- loddet end den indfaldende. Falder en Straale ab (Fig. 59), paa sin Ver gjennem Luften L, flraat ind paa en Glasplade G, vil den altsaa i Glasset bpies nærmere til Jndfaldsloddet Fig. 59. nn og naa Grænsen mellem G og L ved c; her vil den, idet den igjen træder ud fra Glasset i Luften L, paany bpies, men nu ligesaa stærkt fra Indfalds- loddet n'n' og altsaa gaa ud i Retningen cd, der er paralel med ab. Et Øie ved d vil da synes, at Straalen kommer fra a' istedetfor fra a, eller altsaa i Retningen a' er et Billede af en Gjenstand, der befinder sig ved a. Falder Straalen ab flraat ind mod et trekantet Glasprisme G, Fig. 60, saa vil den ved b bpies til Indfalds- loddet nn og gaa gjennem Glasset i Retningen bc. I c træf- fer den paa en ny Grcendseflade fra Glas mod Luft, det brydes derfor her fra Jndfaldsloddetn'n' i Retningen cd, hvor Vinklen den' naturligvis er lig Vinklen abn. Et Die, som skal se Punktet a, maa altsaa befinde sig etsteds i Linien cd og vil da se Punktet i Retningen ca'. Et lindseformet Stykke Glas, hvoraf i Fig. 61 G fremstiller et Gjennemsnit, og hvis Overflade danner Dele af en Kugleflade, Fig. 60. Brydning gsennem Prisme. • fan betragtes fom sam-