Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Mikroskop, Teleskop og Kikkert. 103 Man kan paa denne Maade faa en uhyre Forstørrelse, men, som sagt, taber Billedet i Tydelighed, jo mere det tiltager i Størrelse. Man kan istedetfor Sol- eller Lampelys anvende elektrisk Lys til Belysning af Gjenstanden som ved Fig. 73 vist, hvorved man bliver uafhængig af Tiden og Veiret og saaledes kan an- vende det naarsomhelst. Det følger af det foregaaende, da der overalt er benyttet gjennemfaldende Lys, at Gjenstanden, som skal betragtes, maa være i al Fald til en vis Grad gjennemsigtig. Teleskopet. Saavel Teleflopet som Kikkerten benyttes ved Betragtningen af Gjenstande, der er for fjerne, til at Diet kan faa et tydeligt Billede as dem. Man kan anvende enten Hul- spejl eller Lindser, og man kunde derefter inddele Teleskopet eller Kikkerten i Speilkikkerter og Lindsekikkerter; i Almindelighed for- staaes dog ved et Teleskop en Speilkikkert, og Navnet Kikkert anvendes nærmest om de, som har Lindser. Gregorys Teleskop bestaar af en lang Kobbercylinder A B (Fig. 74), ved hvis ene Ende er fæstet et konkavt Speil Fig. 74. Gregorys Teleskop. M M med en Aabning P i Centret. Dette Speil kaldes Objek- tivet. Ved N besinder sig et andet Hulspeil, kun lidt ftørre end Midtaabningen i M og med en Indretning, hvorved det kan flyttes noget frem eller tilbage. Endvidere er der i den bagre Ende af Rpret A B indsat et smalere Rpr, forsynet med en bi- konvex Lindse eller en Suppe O, der kaldes Okularet. Naar nu Teleflopets Aabning rettes mod en Gjenstand f. Ex. en Stjerne, vil Straalerne fra denne reflekteres i det hllle Speil M og danne et Billede a b. Speilet N stilles saa, at dette Billede falder lidt udenfor dets Brændvidde, og der vilda dannes et omvendt og forstørret Billede a' b' indenfor Brænd- punktet af LUppen O, hvorved man faar et paany forstyrret Billede heraf, som ved Lappen forklaret. Newtons Teleskop. Da ved Midtaabningen i Speilet M dette mister en ftørre Del af sin Flade, og de centrale Straa- ler netop er de virkningsfuldeste, fandt Newton paa at forbedre dette Teleskop ved i Stedet for N at anbringe et plant Speil med en Hældning af 45° mod Rprets Axe imellem Speilet M og Bil- ledet a b. Herved bringes Straalerne til at reflekteres hen i et mindre, lodret paa Telefkoprsret anbragt Rpr og her danne et