Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

116 Stereoskopet. ningen fø, h g i gø, ei i i ø, som om de kom fra c; ligedangaar det med Straalerne fra v. Vinene ø vil altsaa paa samme Tid i hver sit Speil se hver sit Billede, og begge disse Billeder vil ligge nøj- agtig paa samme Sted, nemlig ved c; de vil følgelig dcekke hinanden og tilsammen frembringe den oven- for paapegede Legemlighed. Fig. 85. Speilstereoflop. Senere anvendte allerede Wheat- stone istedetfor Speile to Glaspris- mer, som var slebne saavidt mulig npiagtig ligedan. Her bliver det da de fra Billederne udgaaende Lysstraalers Brydning iste- detfor Reflexion, der bevirker, at de falder sammen, se Fig. 86; hvor G og D er venstre og hvire Billede, r ..~ - A'.-.-i JB l i'.'.Vn'l P og P' de to Prismer, ved hvis Brydning i i af Lysstraalerne fra G og D, disse for Vinene i / \ : o og (p synes at komme fra E, hvor altsaa i / \ de to Billeder falder sammen. i / \ ; Det er imidlertid forbundet med særegne : / \ i Vanskeligheder at faa to i enhver Henseende ALæ lige Prismer, hvorfvr den smukke Opfindelse ^tk7 ikke npd den forpnflede Fremgang, indtil /o' o\ David Brewster, en stoisk Fysiker, i 1850 i Paris fremlagde for Naturforskerne der Fig. 86. Prisme- det af ham opfundne L ind s este reo s k o p. stereoflop. Brewster anvendte istedetfor Prismer konvexe Lindser, der jo virker aldeles paa samme Dtaade. Istedetfor to ligedan slebne.Lmd'ser, havde han fUndet paa at ftjære en enkelt midt over i to, hvorved man opnaar paa en yderst let Maade at faa to fuldkommen lige Lindser. Virk-, ningen af de halve er aldeles den samme forpvrigt som af to hele. Fig. 87. Stereofloplindser. Fig. 88. Lindsestereoftop.