Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

162 Faste Dampmaskiner. men sad helst for sig selv, fordybet enten i mathematifle og fy- sifle (Stilbier eller grundende paa et eller andet mekanisk indrettet Legetøi eller lignende, og han gav sig aldrig, førend han havde forstaaet, hvad han syslede med. 19 Aar gammel kom han i Lære hos en Mekaniker i London, men vendte allerede Aaret efter tilbage til Skotland, hvor han fik Ansættelse som Mekaniker ved Universitetet i Glasgow. Her skaffede hans venlige og for- dringslpse Væsen, hans grundige Kundskaber og hans mange vel- lykkede nye Forsøg paa det mekaniske Omraade ham mange Venner tf ær blandt Studenterne, der flittig besøgte ham og forelagde ham hyppige Opgaver at løse. Ved Forspg med Papins Gryde lededes han ind paa et nølere Studium af Dampens Virkninger, og da han i 1764 fik til Opgave at bringe en Newcomens Dampmaskine, som man paa Grand af en eller anden Feil ikke havde faaet til at gaa, i Orden, ledede dette Arbeive til, at han det følgende Aar gjorde en af de vigtigste Opfindelser til Dampmaskinens Forbedring. Ved Newcomens Dampmaskine er Kondensationsindretningen meget ufUldkommen. Som før beskrevet, skede denne nemlig ved, at der lededes koldt Vand ind i selve Cylinderen, som derved blev betydelig afkjvlet. Naar nu frisk Damp lededes ind, saa blev denne strax ved Cylinderens kolde Vægge saa stærkt afkjplet, at en Del øjeblikkelig kondenseredes, og følgelig tabte Dampen en hel Del af sin Virkekraft, ligesom ogsaa forbruget af Brændsel paa denne Maade blev uforholdsmæssig stort. Watt indskrænkede dette Varmeforbrug til en Fjerdedel ved at lade Kondensationen ske i et eget med et Rpr i Forbindelse med Cylinderen staaende Kar istedetfor i denne selv. I denne isole- rede Kondensator indsprøitedes en uophørlig Strpm af koldt Vand, den holdtes derved stadig afkjplet, medens Cylinderen beholdt sin høie Temperatur, der ikke tilstedede nogen Konden- sation paa dette Sted. En senere Hovedforbedring var den, at Watt lod Damp virke afvexlende paa begge Sider af Stemplet, istedetfor at den før kun havde virket paa den ene, og Lufttrykket var den bevægende Kraft i den anden Retning. Han slpifede altsaa i denne dob- beltvirkende Cylinder fuldstændig Luften som Drivkraft oa benyttede blot Damp. Da Watt selv var blottet for Midler til at faa istand større Maskiner, der kunde praktisk overtyde om deres Godhed, forbandt han sig med den rige Roebuck; men denne Forbindelse varede ikke mange Aar, og han var en Tid igjen ude af Stand til at arbeide videre med sine Maskiner, indtil han 1774 kom i Kompani med Mathiew Bolton, der eiede en stor Maskin- fabrik i Soho ved Birmingham. Watts Opfindelser var pa- tenterede, og disse to forfærdigede i lang Tid alle de Damp-