Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

170 Faste Dampmaskiner. én, gjpres Skidens Sideklapper saa store, at den stænger for Damptillpbet, inden endnu Stemplet er naaet til sin yderste Stilling i Cylinderen; den saaledes afspærrede Damp virker da et Dieblik blot ved sin Udvidelseskraft. Man sparer paa denne Maade en hel Del Damp, idet dennes Kraft bedre Udnyttes, og følgelig spares ogsaa Brænde. Man kan imidlertid ikke med blot én Cylinder anvende stor Expansion, baade fordi Cylinderen da blev meget stor, og fordi Maskinens Gang blev i høiere Grad uregelmæssig. Bedre er det derfor ved stor Expansion at bruge Woolfs An- ordning med to Cylindre, idet man indretter sig saa, at naar det ene Stempel er ved Cylinderens Ende, er det andet midt i sin Cylinder, de er altsaa ikke paa én Gang i Dødpunkterne, og Gangen bliver derfor særdeles jævn. Woolfske Maskiner er nu meget i BrUg. Kjedlen, hvori Vand overfpres til Dampform, er ofte nævnt i det Foregaaende, og vi vil nu med nogle Ord omtale denne. Uden at det dog er overkommeligt her at beskrive alle dens forstjellige KonstrUktioner, da der stadig har været gjort Forandringer i dens Form, nærmest tilsigtende større Brænde- besparelse. De to Hovedfordringer ved en Kjedle er, at den skal være stærk og tillige yde en stor Overflade for Ildens Virkning, hvorved denne forpges, og altsaa Brænde spares. Disse to Fordringer staar dog i Modstrid; thi det cirkelformige Gjennem- snit er det stærkeste, men yder tillige den mindste Overflade. Man indretter sig derfor paa hpist forstjellig Maade, ligesom ogsaa Maskinens Anvendelse kræver Ulige Form, faste Maskiner kan saaledes indrettes anderledes end de bevægelige. I Fig. 116 er fremstillet et Lcengdegjennemsnit af en af de almindeligst anvendte Kjedler ved faste Landmaskiner. Hoved- kjedlen G har cirkelformigt Gjennemsnit, er altsaa en langstrakt Cylinder med halvkUgleformige Endeflader. Den staar ved vide Rør fra Bunden i Kommunikation med de to saakaldte Kogerpr H, der ligger Under G. Alle disse Dele af Kjedlen, ligesom over- hovedet alle Kjedler dannes ved Sammenklinkning af Smedejerns- Plader. Ildstedet med Rist og Askefald er anbragt under Koge- rørene, saaat Flammen maa Umiddelbart træffe disse, medens den først senere spiller op om Kjedlen. Skorstenen befinder sig ved Kjedlens anden Ende. Af de forstjellige Indretninger, som sees ovenpaa Kjedlen er A Fyderøret, hvorigjennem Fydepumpen indbringer Vand i Kjedlen, C er Damprøret, hvorigjennem Dampen ledes til Cy- linderen, D er en Damppibe, S er den fpr beskrevne Sikkerheds- ventil, B er et Vandstandsrpr, et tykt Glasrør, der gjennem Metalrpr staar i Forbindelse med Kjedlen nær dens Bund og Overflade; i dette Glasrpr vil da løbe Vand fra Kjedlen, og