Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Faste Dampmaskiner. 173 Ved en Kalori eller Varmeenhed forstaaes den Mængde Varme, der skal til for at opvarme en Vægtenhed Vand 1° C, hvilken Varmemængde altid er den samme" Anvendes fransk Maal, saa er altsaa 1 Kalori den Varmemængde, der skal til for at ophede 1 Kilogram Vand 1° C. Ved en Mængde Forspg har man nu fimdet, at en Kalori (fransk) kan frembringe 424 Kilogrammeters Arbeide. Ved Forbrændingen af 1 Kilogram gode Stenkul, stulde man nu kunne Udvikle omtrent 8000 Kalo- rier og saaledes faa udført et Arbeide af 3,392,000 Kilogram- meter. Selv ved de bedste Ildsteder opnaar man imidlertid neppe stort over Halvdelen af denne theoretiske Varmemængde. Men der er ogsaa en hel Del andre Tab. En stor Del af den i Ildstedet Udviklede Varme kommer ikke selve Kjedlen til- gode, meget gaar tabt ved Udstraalning og til Opvarmningen af Murvceggene. Videre bindes, som før omtalt, en stor Mængde Varme, idet Vandet gaar over til Damp, og denne Varme kan ikke omgjvres til Arbeide, ligeledes tabes den Varme, som Dampen endnu besidder, idet den træder ind i Kondensatoren eller Ud af Maskinen, og endelig gaar en Del Varme tabt ved at afgives til Kjedlen, Rprene og Cylinderen, der stadig straaler Varme ud og erstatter denne fra Dampens. Hertil kommer ogsaa de Tab af Arbeide, som finder Sted ved 'alle Maskiner ved Friktion o. s. v. I Virkeligheden erholder man af alle disse Grunde selv ved de bedste Dampmaskiner ikke T'n af den ovenfor nævnte Krast. Et af de større Tab her er den ved Dampdannelsen bUndne Varmemængde; man har derfor forsøgt at anvende andre Stoffe end Vand til at overføre Varmen til Arbeide. Man knnde da enten anvende en anden Vcedske, hvis bundne Varme var mindre, eller ogsaa en Gasart, hvorved man Undgik hele dette Tab. Man har saaledes forsøgt at brUge LEther og Kloroform, men deres Jldssarlighed og Kostbarhed gjpr, at der vel aldrig kan blive Tale om disses Anvendelighed i Praxis. Større Sandsynlighed for sig har derimod de i de senere Aar konstrnerede Varmluftsmaskiner (Gasmastiner og Ka- lorikmaskiner), der benytter ophedet Lllft istedetfor Vanddamp; dens pgede Spænding ved Opvarmningen benyttes da aldeles som Vanddampens. Hovedforskjellen mellem Gasmaftmerne og Ka- lorikmaskinerne bestaar deri, at i de fyrste sker Ophedningen inde i selve Cylinderen ved Forbrænding af en Gasblanding, i de sidste fler Ophedningen Udenfor Cylinderen paa vanlig Vis. Fransk- manden Len o ir har konstrUeret 6 rugbare Gasmastiner, og Ka- lorikmaskinen skriver sig fra den bekjendteSvensker John Eric- son, der i mange Retninger har konstrueret en hel Del nye Maskiner. Han begyndte i England med en saakaldt Jldmaskine, hvori han benyttede selve Suen fra Ildstedet som Drivkraft og anvendte denne i 1829 paa et Lokomotiv. Samme Aar opfandt