Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

XIX. Magneten og Kompasset. Naturlige og kunstige Magneter. Der findes i Natnren et Mineral, som har saaet Navnet Ae ag netjerns ten; det be- staar af to af Jernets Oxyder (Jernoxyd og Jernoxydill) og er altsaa nogenlUNde det samme som almindelig Jernrnst. Det er en mørk, brunlig ‘ort eller sort, uanseelig Sten, der imidlertid er særdeles spgt svl.l Jernerts og findes t uhyre Masser paa mang- foldige Steder af Jorden. Saaledes er Norges og Sveriges mest bekjendte Jernmalmer Magnetjernsten. Af og til findes der i denne Klumper, som viser den besynderlige Egenflab, at de til- trækker Jern og ogsaa nogle andre Metaller som Nikkel og Ko- bolt; i visse Tilfælde skal" der en endog betydelig Kraft til for atter at faa Jernstykket lpst fra en saadan Klump. Saadanne Stykker kaldes naturlige Magneter. Efter et særdeles gammelt Sagn skulde en Hyrde, der gik afsted for at finde et Faar, som havde forvildet sig paa Bjerget Ida, have mærket, at hans jernbeslaaede Stpvler og jernskoede Stok hæftede stærkt ved en sort Sten, hvorpaa han havde sat sig for at hvile. Sagnet er vel ikke paalideligt, men dets LElde viser, at Magneten har været kjendt fra gamle Tider af. Det er vist, at Grækerne og Romerne kjendte den naturlige Magnet og beundrede dens Evne til at tiltrække Jern. Derimod havde de ingen Ide om dens vigtigste Egenskab, nemlig at den, naar den overlades til sig selv saaledes, at den frit kan bevæge sig, f. Ex. ved at ophænges i en Traad, altid vil stille sig i en be- stemt Retning, at en og samme Ende bestandig vil vende mod Nord. Ved denne sin Egenskab kan Magneten altsaa tjene som Veiviser, og den er derved bleven aldeles uundværlig for Sp- manden paa de længere Farvande; ja det er fyrst Kjendskabet hertil, der har formaaet at skabe en udviklet Søfart paa de store Verdenshave. Navnet strider sig fra den lydiske By M agnesia, i hvis Nærhed fandtes de Grnber, hvorfra man i gamle Dage tog sine naturlige Magneter. Allerede meget tidligt, i et af de fyrste Aarhundreder efter