Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

208 Magneten og Kompasset. Hhristi Fpdsel, har Kineserne anvendt Magneten som Veiviser paa sine Reiser baade tillands og tilvands, medens Kjendskabet til denne Egenskab i Europa fyrst skriver sig fra det 12te Aarh. Alan anvendte da den naturlige Magnet enten ophængt i en Traad eller flydende i et Kar med Vand paa et Stykke Trce eller Kork. Sømanden Flavio Gioia fra Amalfi i Italien tilskrives af nogle Opfindelsen af det egentlige Kompas, men andre tillægges ogsaa LEren herfor. Det er sandsynligt, at Eu- ropceerne har faaet denne værdifulde Kundskab fra Araberne, der hyppig paa de indiske Haves Kyster kom i Berprelse med de søfarende Kinesere. KUnstige Magneter. Det er ikke alene den naturlige Mag- net, som eier den Evne at tiltrække Jern; man kan ogsaa tildele hærdet Slaal den samme Egenskab. Dette fler enten paa den Maade, at man stryger Staalstykket med en naturlig Magnet, eller, naar man alt har flaffet sig en kUnstig Magnet, da med denne, eller det kan endelig ske ved Hjcelp af Elektricitet, hvorom senere. Etsaadant „magnetiseret" Staalsty^ eierfuldstændig de samme Egenskaber som en naturlig Magnet, og da det jo er let at give Staalet en hvilkensomhelst Form, anvendes altid saa- danne kunstige Staal magneter i det praktiste Liv. Disse gives enten Form af en Stav med firkantet eller cirkelformigt Gjennemsnit eller ogsaa af en i begge Ender tilspidset Naal, en Magnetstav eller Magnetnaal. Magnetens Egenskaber. Dypper man en Magnetstav ned i Jernftlspaan og tager den op, efter at have rprt den om deri, saa vil man se, at der bliver hængende en stor Mcengde Spaaner ved Staven, og at man endog har vanskeligt for at faa dem fuldstændig strpgen bort igjen af Staven. Man vil Ullige se, at Spaanerne vil fæste sig i stor Mcengde ved begge Stavens Ender, og at deres Mængde vil aftage indover, saaat der midt paa Staven ikke vil fæste sig det mindste, se Fig. 142. Stavens to Ender a og b kalder man dens Poler, og Midten n t dens neutrale Fig. 142. Magnetstav. Bælte. Det samme vil man ogsaa iagttage, om man lægger et Papir over Staven og drysser Spaanerne Ud over bette; de vil ordne sig langs med Stavens Kanter og i rigere og rigere Mcengde mod dens Ender, medens i Midten godtsom intet vil findes. Man kan altsaa heraf slutte, at den Magneten iboende Kraft, dens Magnetisme, er stærkest ved Polerne og af- tager mod Midten, samt at Magnetismen ogsaa virker gjennem et andet Stof (Papiret) og ikke blot ved Umiddelbar Berprelse.