Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Magneten og Kompasset. 209 Fig. 143. Magnetnaales gjen- sidige Forhold. Begge Poler af en Magnetstav eller Magnetnaal forholder sig aldeles ens ligeoverfor Jernfilspaanerne, de tiltrækker disse begge to og lige meget. Alligevel finder der en stor Forskjel Sted mellem de to Polers gjensidige Forhold. Hvis man saa- ledes, Fig. 143, ophænger en Magnetnaal ab fritsvcevende i en lynd Snor, og man derpaa nær- mer en anden Magnetnaal A hen til den første, vil man se, at de to Poler a og b forholder sig ganske forskjelligt ligeoverfor Naa- len A. Man vil nemlig finde, at den ene Ende f. Ex. b, til- trækkes af A, medens derimod ven anden Ende a frastødes Hvis man derpaa vender Naalen Ä og nærmer dens anden Ende hen mob ab, saa vil den Ende, som i forrige Tilfælde blev til- trukken, nu frastødes og omvendt. Man har forklaret dette, som om der i Magnetstaven fandtes to adskilte og forskjelliqe mag- netiske Fluider, der besad den Egenskab, at de li geart ed e Fluider i hver Stav frastøder hinanden, medens de nligeartede tiltrækker hinanden. Disse to Fluider skulde da være tilstede i Jern og andre Stoffe, men ligelig for- delt gjennem hele Massen og saaledes holde hinanden i Lige- vægt. Jernet besidder i høi Grad den Evne at lade de to FlUv der skilles; naar derfor en Magnetstav nærmes hen til et Stykke Jern, saa bliver dette ogsaa til en Magnet med adskilte magne- tiske Fluider, hvoraf det ene trækkes Ud i den ene Ende, det andet stødes hen i den anden Ende af Jernstykket. Hver eneste af de smaa Jernfilspaaner skulde altsaa, ves at en Magnet nærmes til dem, strax selv blive en Magnet, der virker paa en ny Spaan o.s.v. Det samme er Tilfælde med Staal; men medens i almin- ligt Jern, saasnart Magnetnaalen fjernes, de adskilte Flnider atter strax forenes, og Jernet altsaa ophører at være en Magnet, saa besidder Staalstykket den Egenskab, naar først de to Flnider- er adskilte, hvad der her kræver ftørre Krast og længer Tid, saa kan de ikke igjen saa let forene sig, og det vedbliver derfor at være en Magnet. Paa denne Magnetens Egenskab grander sig et almindeligt Legetøj, nemlig den magnetiske Fisk eller Svane. Det bestaar af et som en Svane, And eller Fisk formet Stykke tyndt og hnlt Blik, der altsaa kan svpmme paa Vand. Enten er der Store Opfindelser. 14