Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

210 Magneten og Kompasset. i Dyrets Mnnd anbragt en liden Magnetstav, eller hele Gjen- standen er gjort af Staalblik, som siden er magnetiseret. Naar en anden liden medfølgende Magnetstav nærmes hen til det paa Vandet svømmende Dyr, vil dette enten tiltrækkes eller frastødes, eftersom det er den ene eller anden Ende, man nærmer hen til det. Som før nævnt er den vigtigste Egenflab hos Magnetnaalen den, at den i Tilfælde af, at den kan svinge frit i et Horizon- talplan, altid vil stille sig saa, at en og samme Ende peger mod Nord, den anden mod Syd. Den fyrste benævner man derfor Nordpol og det deri indeholdte magnetiske FluidUm Nord- magnetisme, den anden Sydpol og S yd magnetisme. Man kan efter dette udtale den fprncevnte Sætning saa, at ens- benævnte Poler frastøder hinanden. Man kan altsaa let, naar man har en Magnet, hvis Poler er bekjendte, finde, om en anden Magnets Ende er en Nordpol eller Sydpol. At nu en Magnetnaals ene Ende stadig vil pege mod Nord, kan lettest forklares, naar man tænker sig, at hele Jorden var en stor Magnet, eller at der inde i den laa en saadan med sine Poler ved de geografiske Poler. Naar en Magnetnaal ophænges frit, saa maa den stille sig som den magnetifle Kraft fordrer, paralelt med Jordens Axe og med sine Poler til den Kant, hvor Jorden har modsat Magnetisme. Ester dette flulde der altsaa ved Jordens Nordpol være, hvad vi har kaldet Sydmag- netisme, fordi Magnetnaalens Nordpol med sin Nordmagnetisme peger did og omvendt. Forholdt Jorden sig i det hele som en Magnet, saa flulde der altsaa ogsaa midt imellem dens Poler findes et neutralt Bælte, hvor den magnetiske Tiltrækning var liden eller ingen, og dette har man ogsaa funbet at være Tilfældet omkring Ekvator. Man troede derfor i lang Tid, at der virkelig fandtes en saadan Magnet eller rettere store Magnetjernmasser i Jordens Indre liggende paralelt med dens Axe. Senere er imidlertid denne Opfatning forkastet, og man forklarer nu dette Forhold som elektriske Stramninger i Jordoverfladen, foraarsagede ved dens snksessive Opvarmning og Afkjpling Under den daglige Onldreining. Kompasset er et især for Sømanden Uundværligt Instru- ment. Før maatte han paa Sejladsen kun rette sig efter So- lens og Stjernernes Stilling; men Natten flukker den førstes Lys, og Skyer lægger saa ofte sit Ugjennemtrængelige Slpr for de sidstes vejledende Blink, han bavde derfor paa det vide Hav intet Mærke for sin Vei. Rn har han i sin Kompasnaal en paalidelig Pegepind, der til enhver Tid under alle Forholde angiver ham Skibets Knrs og den Retning, hvori hans Bestem- melsessted ligger. Nu kan han Uden Fare begive sig Ud paa de lange Verdensfarter. Men ogsaa paa Landjorden er Kompasset