Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rivnings-Elektricitet og Elektricermaskiner.
217
henimod 1650 konstruerede den første Elektricermaskine.
Denne bestod, som Fig. 148 viser, af en Kugle, der var støbt
af Svovl og forsynet med en Axe, der tillod, at man dreiede
den rundt med den ene Haand, medens man ved at lcegge den
anden Haand paa ved Friktionen mellem denne og Kuglen frem-
bragte Elektricitet paa dennes Overflade. Senere benyttedes
Kugler eller Cylindre af Glas, og endnu senere opfandt man de
nu brugelige Maskiner med en roterende Glasskive. Om disse
kommer vi imidlertid noget længer ude til at tale.
Forspg med Elektriciteten og Studiet heraf blev nu mere
og mere almindeligt, da man havde lært at frembringe noget
ftørre Mængder. I 1729 opdagede Englænderen Grev, at det
ikke forholdt sig ganske som Gilbert havde ment, at Metallerne
og de andre af ham saakaldte Uelektriske Legemer virkelig ikke
kan meddeles Elektricitet. Hvis man nemlig ikke holder disse
Segenier umiddelbart i Haanden, men befæster dem paa et Skaft
af Glas, Lak eller. et andet af Gilberts elektriske Stoffe, saa
kan man ved Rivning ogsaa meddele dem Elektricitet; der er
dog den Forskjel, at medens de elektriske Legemer kun faar Elek-
tricitet paa de Steder, der umiddelbart er revne, saa vil de
uelektriske Legemer blive elektriske over bele sin Overflade. Grey
forklarede dette saa, at ved disse ledes øjeblikkelig den dannede
Elektricitet til alle Dele af Legemets Overflade, og han kaldte
oem derfor Ledere eller Konduktorer; derimod gjsrde elek-
trifle Legemer Modstand mod Elektricitetens Fordeling, og han
kaldte derfor disse Jkkeledere eller Isolatorer. GrUnden
til, at man ved at gnide en Leder, der holdtes i Haanden, ingen
Elektricitet opdagede, var da let at forstaa. Thi' saasnart der
ved Gnidningen udvikledes Elektricitet, vilde denne fordele sig
over hele Lederen; da endvidere det menneskelige Legeme og Jorden
er gode Ledere, saa fordeltes pieblikkelig Elektriciteten ogsaa til
denne og blev derfor nmcerkbar.
I mere indskrænket Forstand forstaaes ved en Konduktor
en god Leder ophængt enten i isolerende Traade eller stillet paa
isolerende Fødder, f. Ex. af Glas. I Regelen er det en Metal-
cylinder, man anbringer saaledes. De benyttes til at opsamle
Elektriciteten fra Elektricermaskinen; i denne Hensigt behøver
man jo blot at sætte dem i Forbindelse med det elektricerede
Legeme, dettes Elektricitet vil da ledes over paa KondUktoren.
I det følgende vil vi ved en KondUktor forstaa en saadan
Indretning.
De bedste Ledere er Metallerne, dernæst KUl, Syrer, Salt-
opløsninger og Vand; de bedste Isolatorer er Lak, Svovl, Vox,
Glas og Diamant. Men mellem disse ligger en hel Del Stoffe,
som enten nærmer sig de fyrste eller de sidste. Til at frembringe
Elektricitet benytter man mest Lak og Glas, til Ledere Metaller.