Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Rivnings-Elektricitet og Elektricermaskiner. 217 henimod 1650 konstruerede den første Elektricermaskine. Denne bestod, som Fig. 148 viser, af en Kugle, der var støbt af Svovl og forsynet med en Axe, der tillod, at man dreiede den rundt med den ene Haand, medens man ved at lcegge den anden Haand paa ved Friktionen mellem denne og Kuglen frem- bragte Elektricitet paa dennes Overflade. Senere benyttedes Kugler eller Cylindre af Glas, og endnu senere opfandt man de nu brugelige Maskiner med en roterende Glasskive. Om disse kommer vi imidlertid noget længer ude til at tale. Forspg med Elektriciteten og Studiet heraf blev nu mere og mere almindeligt, da man havde lært at frembringe noget ftørre Mængder. I 1729 opdagede Englænderen Grev, at det ikke forholdt sig ganske som Gilbert havde ment, at Metallerne og de andre af ham saakaldte Uelektriske Legemer virkelig ikke kan meddeles Elektricitet. Hvis man nemlig ikke holder disse Segenier umiddelbart i Haanden, men befæster dem paa et Skaft af Glas, Lak eller. et andet af Gilberts elektriske Stoffe, saa kan man ved Rivning ogsaa meddele dem Elektricitet; der er dog den Forskjel, at medens de elektriske Legemer kun faar Elek- tricitet paa de Steder, der umiddelbart er revne, saa vil de uelektriske Legemer blive elektriske over bele sin Overflade. Grey forklarede dette saa, at ved disse ledes øjeblikkelig den dannede Elektricitet til alle Dele af Legemets Overflade, og han kaldte oem derfor Ledere eller Konduktorer; derimod gjsrde elek- trifle Legemer Modstand mod Elektricitetens Fordeling, og han kaldte derfor disse Jkkeledere eller Isolatorer. GrUnden til, at man ved at gnide en Leder, der holdtes i Haanden, ingen Elektricitet opdagede, var da let at forstaa. Thi' saasnart der ved Gnidningen udvikledes Elektricitet, vilde denne fordele sig over hele Lederen; da endvidere det menneskelige Legeme og Jorden er gode Ledere, saa fordeltes pieblikkelig Elektriciteten ogsaa til denne og blev derfor nmcerkbar. I mere indskrænket Forstand forstaaes ved en Konduktor en god Leder ophængt enten i isolerende Traade eller stillet paa isolerende Fødder, f. Ex. af Glas. I Regelen er det en Metal- cylinder, man anbringer saaledes. De benyttes til at opsamle Elektriciteten fra Elektricermaskinen; i denne Hensigt behøver man jo blot at sætte dem i Forbindelse med det elektricerede Legeme, dettes Elektricitet vil da ledes over paa KondUktoren. I det følgende vil vi ved en KondUktor forstaa en saadan Indretning. De bedste Ledere er Metallerne, dernæst KUl, Syrer, Salt- opløsninger og Vand; de bedste Isolatorer er Lak, Svovl, Vox, Glas og Diamant. Men mellem disse ligger en hel Del Stoffe, som enten nærmer sig de fyrste eller de sidste. Til at frembringe Elektricitet benytter man mest Lak og Glas, til Ledere Metaller.