Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

218 Rivnings-Elektricitet og Elektricermaskiner. Hvis man gnider en Lakstang med en Uldklud og nærmer denne til et elektrisk Pendels Kugle, saa vil denne, efter først at være tiltrnkken og have fæstet sig til Lakstangen, strax efter stødes bort. Aldeles ligedan vil det gaa, om man nærmer en reven Glasstav til et andet Pendel. Undersøger man Knglerne efter, vil man finde, at disse er blevne elektrifle, idet en Del af Berøringsfladens Elektricitet er gaaet otier paa Kuglen. Den franske Videnstabsmand Dufay opdagede imidlertid, at der alligevel er en stor Forskjel tilstede i de to Tilfælde. Hvis man nemlig, ester med en Lakstang at have berørt Pendelkuglen, Uden at berøre Kuglen med Haanden, paany nærmer Lakstangen, vil Pendelet frastødes, medens derimod en med en Uldklud reven Glasstang vil tiltrække Pendelet med endnu større Kraft. Ligesaa vil en Pendelkirgle, der er berprt med en Glasstav, som er revet med Uld, siden borsstødes af Glasstaven, men tiltrækkes af Lak- stangen. Dufay sluttede heraf, at der gives to Slags Elek- tricitet, G laselektricitet og Lakelektricitet, og videre, at samme Sort Elektricitet virker frastødende, for- skjellig Sort tiltrækkende. Dette er de to allervigtigste Sætninger i Elektricitetslæren, da herved de fleste af de elektriske Fænomener finder sin Forklaring, og man paa dem har bygget de fvlgerigeste (Slutninger. Ved at gnide andre Legemer paa samme Maade fandt Dllfay, at de samtlige enten forholdt sig som Glas eller som Lak ligeoverfor det elektrifle Pendel, der i Forveien tiår berørt enten af en reven Glasstav eller Lakstang. Medens Gilbert havde tænkt Elektriciteten som et vcegtlpst Fluidum, der fandtes i Legemerne, saa antog nu Dufay, at alle Legemer besad to forskjellige elektriske Fluider, der under almindelige Omstændig- heder var forenede og derved ophævede hinandens Virkning, dannede saakaldt neutralt Fluidum. Ved Gnidning blev imid- lertid dette FlmdUm adflilt i de to Slags, Glaselektricitet og Lakelektricitet eller, som man senere benævnte dem, possitiv og negativ Elektricitet. ' Det er imidlertid ikke saa, at alene det revne Legeme bliver elektrifl, det samme er ogsaa Tilfældet med Rivetsiet. For at vise dette maa man fæste Rivetpiet, f. Ex. en Uldklud, til et isolerende Haandtag; man vil da sinde, at om det er Glas, man gnider, bliver Kluden negativ elektrisk, medens Glasset bliver possitiv elektrisk; er det Lak, man gnider, bliver Kluden deri- mod possitiv elektrisk. Rivetyiet saar altfaa den modsatte Elek- tricitet af det revne Legeme, ligesom dens Art retter sig efter det Legeme, man river. Gnider man to isolerede Plader mod hinanden, saa faar disse modsat Elektricitet;, sætter man dem derpaa saaledes paa hinanden iqjen, at samtlige revne Punkter dækker hverandre, saa vil man finde, at Elektriciteten paa begge