Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
Forfatter: O. A. Corneliussen
År: 1881
Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer
Sted: Kristiania
Sider: 379
UDK: 6 (09)
Tildels efter
L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“
ved
O. A. Corneliussen,
Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.
Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Rivnings-Elektricitet og Elektricermastiner. y|g
ganfle forsvinder. Heraf kan man da ftutte, at den udviklede
positive Elektricitetsmængde paa det ene Legeme nyiagtig er lig
den negative Elektricitetsmcengde paa det andet.
De to Elektricitetssorter stræber altid efter at forene sig
og danne neutralt FluidUm, altsaa bringe Legemerne tilbage i
sin naturlige Tilstand. Forbinder man de to Legemer med en
god Leder, sker denne Forening hurtig, men adskilles de ved en
slet Leder f. Ex. et tørt Luftlag, saa kan denne Forening ikke
ske, Uden at Legemerne kommer tcet sammen. Men deres Stræben
ytrer sig i en Tiltrækningskraft, sg det er denne, der gjør, at
Pendelets KUgle med Lakelektricitet saa ivrig stræber hen til en
elektriceret Glasstav. Ligesaa stærk som denne er imidlertid ogsaa
den Kraft, hvormed samme Sorter Elektricitet stræber at fjerne
sig fra hinanden.
Hidtil har vi antaget, at den paa en Isolator Udviklede
Elektricitet overføres til en KondUktor (en isoleret Leder) ved
Berøring. Men man kan ogsaa paa en anden Maade gjpre en
KondUktor elektrisk. I Fig. 149 er fremstillet en KondUktor.
Da Elektriciteten altid
paa Lederne kan Ud-
breder sig paa Over-
fladen (samme Sort
Elektricitet virker jo
frastødende, og den stræ-
ber saaledes altid saa
langt Ud, som den kan
komme), gjørmanKon-
duktoren som en hul Me-
talcylinder AB. Denne Fig. 149. Konduktor,
er paa Enderne enten
vel afrUndet, eller den ender i to Metalkugler. Grunden hertil
er den, at Elektriciteten, der altid lidt efter lidt forsvinder, har
lettere Adgang hertil, naar der findes skarpe Kanter paa Lederen,
medens rande Ender i længere Tid hindrer Elektricitetstab.
Metalstangen er befæstet paa en Glasfod C og altsaa isoleret.
Paa Enderne af Konduktoren er befæstet de to smaa elektriske
Pendelpar p og p', der enten bestaar af to i Silketraad op-
hængte Hyldemarvskugler eller to smale Strimler af Bladguld.
Nærmer man til en saadan Konduktors ene Ende en reven
Lakstang Lz der altsaa er forsynet med negativ Elektricitet, saa
vil, naar man kommer nær nok, en Del af Konduktorens neu-
trale FluidUm dekomponeres, den dannede positive Elektricitet
vil trækkes hen til den mod Lakstangen vendende Ende B, me-
dens den negative vil stødes hen til A. De to Pendler i hvert
Par vil vige Ud fra hinanden, men med forskjellig Elektricitet
som Tegnene paa Fignren antyder. Berører man nu A med