Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Forfatter: O. A. Corneliussen

År: 1881

Forlag: Forlagt af Alb. Cammermeyer

Sted: Kristiania

Sider: 379

UDK: 6 (09)

Tildels efter

L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

ved

O. A. Corneliussen,

Kand mineral. og Overstiger ved Kongsberg Sølvverk.

Med 215 i Texten indtrykte Tegninger.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 392 Forrige Næste
Rivnings-Elektricitet og Elektricermastiner. y|g ganfle forsvinder. Heraf kan man da ftutte, at den udviklede positive Elektricitetsmængde paa det ene Legeme nyiagtig er lig den negative Elektricitetsmcengde paa det andet. De to Elektricitetssorter stræber altid efter at forene sig og danne neutralt FluidUm, altsaa bringe Legemerne tilbage i sin naturlige Tilstand. Forbinder man de to Legemer med en god Leder, sker denne Forening hurtig, men adskilles de ved en slet Leder f. Ex. et tørt Luftlag, saa kan denne Forening ikke ske, Uden at Legemerne kommer tcet sammen. Men deres Stræben ytrer sig i en Tiltrækningskraft, sg det er denne, der gjør, at Pendelets KUgle med Lakelektricitet saa ivrig stræber hen til en elektriceret Glasstav. Ligesaa stærk som denne er imidlertid ogsaa den Kraft, hvormed samme Sorter Elektricitet stræber at fjerne sig fra hinanden. Hidtil har vi antaget, at den paa en Isolator Udviklede Elektricitet overføres til en KondUktor (en isoleret Leder) ved Berøring. Men man kan ogsaa paa en anden Maade gjpre en KondUktor elektrisk. I Fig. 149 er fremstillet en KondUktor. Da Elektriciteten altid paa Lederne kan Ud- breder sig paa Over- fladen (samme Sort Elektricitet virker jo frastødende, og den stræ- ber saaledes altid saa langt Ud, som den kan komme), gjørmanKon- duktoren som en hul Me- talcylinder AB. Denne Fig. 149. Konduktor, er paa Enderne enten vel afrUndet, eller den ender i to Metalkugler. Grunden hertil er den, at Elektriciteten, der altid lidt efter lidt forsvinder, har lettere Adgang hertil, naar der findes skarpe Kanter paa Lederen, medens rande Ender i længere Tid hindrer Elektricitetstab. Metalstangen er befæstet paa en Glasfod C og altsaa isoleret. Paa Enderne af Konduktoren er befæstet de to smaa elektriske Pendelpar p og p', der enten bestaar af to i Silketraad op- hængte Hyldemarvskugler eller to smale Strimler af Bladguld. Nærmer man til en saadan Konduktors ene Ende en reven Lakstang Lz der altsaa er forsynet med negativ Elektricitet, saa vil, naar man kommer nær nok, en Del af Konduktorens neu- trale FluidUm dekomponeres, den dannede positive Elektricitet vil trækkes hen til den mod Lakstangen vendende Ende B, me- dens den negative vil stødes hen til A. De to Pendler i hvert Par vil vige Ud fra hinanden, men med forskjellig Elektricitet som Tegnene paa Fignren antyder. Berører man nu A med