Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

14 Bogtrykkerkunsten. Tav letry k. Trangen til Oplysning blev bestandig mere og mere levende, men den hyie Pris paa Manuskripterne var en næsten Uoverkommelig Hindring for Tilfredsstillelsen af denne Trang. Da fik man i Begyndelsen af det 15be Aarhnndrede den Ide i en Trceplade at udfljære geografiste Karter, bibelfle og allegoriske Billeder med en kort, oplysende Text. Man over- strøg disse Træplader med et fedt Blcek, derover lagdes. Blade af Papir eller Pergament, og paa disse overførtes ved Trykning med Haanden de paa Træet indgravede Billeder og Tegn. Lidt efter lidt forøgedes Længden af den indgraverede Text, og tilflUt gjengaves paa denne Maade hele Sider Skrift. En „Fattigbibel", trykt ved dette saakaldte Tavletryk, Udgaves i den fprste Begyndelse af det 15de Aarh. Denne Art Trykning var det, som Kineserne længe fpr havde kjendt. Men mellem denne fyrste, primitive Trykningsmaade og den egentlige Bogtrykkerkunst med enkelte og derfor flytbare Bogstav- stempler, saakalte Typer, er der et stort Sprang, om end den sidste ogsaa maa siges at være en Udvikling af Tavletrykket. Johan Gutenberg, BogtrykkerkUnstens Fader, fødtes i Be- gyndelsen af det 15de Aarh. i Mainz af adelige Forældre. Hans Fcedrenenavn var egentlig Gensfleisch, Gittenberg var hans Moders Ravn. En Del af sin Ungdom tilbragte han i Fædrene- huset, der efter Middelalderens Sædvane var prydet med Ud- skjæringer og allegoriske Figurer. Over Hovedindgangsporten var anbragt et stort, UdhUgget Tyrehoved med den Jndflrift: „Intet modstaar mig". Denne Jndstrift blev Giltenbergs og kan vel med Rette kaldes den hele Bogtrykkerkunsts Devise. Allerede tidlig blev imidlertig Gittenberg tvungen til at for- lade Mainz med sin lille Fædrenearv. Senere kom han til Stratzbnrg, hvor han, der nu ikke havde synderlig flere Penge igjen, gav sig af med forskjellige mekaniske Kunster for at kunne Underholde sig. Imidlertid syslede han ogsaa allerede nu med den Kimst, hvorved hans Navn senere flulde blive saa bekjendt. For at funne arbeide videre, maatte han imidlertid her forene sig med nogle formuende Mcend. Han dannede med 3 Borgere her et Selskab, der ivrig beskjæftigede sig med Udviklingen af den store Opfindelse. L>aavel denne selv som den videre Bearbejdelse af den hold- tes meget hemmelig, saaat man aldrig med Vished er kommen efter, hvorvidt fremskreden den virkelig var her i Strahburg; dog synes det, som om man allerede var naaet temmelig vidt. Gutenberg havde bygget en Presse til at trykke Papiret ned mod Formen, og han benyttede til denne løse Typer. Det synes ogsaa af Vidneforklaringerne ved en Proces at fremgaa, at han har benyttet Typer af forskjellige Metaller, efterat han fprst havde forspgt med saadanne af Træ.