Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

234 Luftelektricitet og Lynaflederen. saa indtræder ikke saadanne ødelæggende Virkninger, man vil da knapt se Spor efter Lynet. Disse ødelæggelser indtræder nemlig blot da, naar der ydes Lynet Modstand, enten ved at der kommer slette Ledere og Isolatorer paa dets Ver, eller at Ledningen i al Fald ikke er rumme Ug nok for det. Derfor vil der ogsaa blot i dette Tilfælde udvikles nogen betydelig Varme, Lynet kan saaledes godt følge en paa Trce anbragt god Leder, uden at Træet i mindste Maade engang svides. Det saakaldte Kornmo er ogsaa Lyn, men som ikke efter- følges af nogen hprlig Torden. Dette skriver sig vel dels fra, at det er saa fjernt, at Tordenen af den Grund ikke kan naa til Øret, eller ogsaa fordi Udladningen sier mellem Skyer, der befinder sig meget hsit tilveirs i stærkt fortyndet Luft; i det Tilfælde vil nemlig Lyden have yderst vanskeligt for at for- plante sig. Et andet elektrisk Fænomen, som man imidlertid endnu ikke har kunnet tilfuldeforklare, er Nordlyset, derefter anstillede Maalninger har sit Hjem i særdeles store Hvider over Jorden, endog indtil 20 Mil, har man fundet, altsaa mulig- vis ofte Udenfor Atmosfærens Grcendser. Lynaflederen. I det foregaaende er omtalt, at under Tordenvejr en voldsom Udladning af Elektricitet ofte forhindres derved, at Jordens af Skyen Ultrukne, modsatte elektriske Flui- dnm langsomt strpmmer nd af opragende Spidser mod Skyen. Ofte kan denne Udstrømning sees som et lidet lysende BlUs det har været kjendt fra de ældste Tider og naturligvis været Gjenstand for mange overtroiske Udlægninger. Man har gamle Beretninger om, at der har brændt Lys paa Hærens Landse- spidser, eller at der har sat sig Stjerner paa Mastetopperne, og at man heraf har taget Varsler er jo en Selvfølge. Man kalder en saadan Lysning St. Elms Ild. Paa denne Omstændighed, der ogsaa iagttages ved Elektri- cermafkinen, naar dennes Konduktor forsynes med en Spids, var det, at Franklin grundede sin Lynafleder. Ved at anbringe en Spids af Metal, der atter stod i ledende Forbindelse med gode Ledere i Jordoverfladen, mente han ganske rigtig, at mangt et ellers pdelceggende Lyn, vilde forhindres. , Det er altsaa en fuldkommen feilagtig Mening, at Lynaflederens Hensigt er at tiltrække Lynet, dette vil hin ske, naar Elektriciteten er tilstede i særdeles stor Mængde. Knn i saa Tilfælde er det tillige Lyn- aflederens Hensigt fortrinsvis at drage Lynet til sig, føre det videre neo i Jorden og derved beskytte de øvrige Dele mod ødelæggelse. En Lynafleder bestaar af 3 Hoveddele: den pverste spidse Stang, Ledningen herfra ned til Jorden og dennes Nedsænk- ning heri. Stangen udfores almindelig af Jern og har en Længde af