Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

Luftelektricitet og Lynaflederen. 233 øg iagttage den midlere Tid, der medgaar, fra man ser Lynet til man hører Tordenen, omtrentlig beregne Lynets Længde' Lyden behøver nemlig betydelig længer Tid end Lyset til at naa frem trl Iagttageren, det sidste vil næsten pieblikkelig sees, me- dens derimod Lyden gjennemløber ikke fuldt 1100 Fod i Sekundet. Man har paa denne Maade fundet, at Lynene under- Ean være flere Mil lange. Hertil Udfordres faet uhyre Masser af Elektricitet, at man vel heller maa formode, at saa lange Lyn bestaar af en hel Række af kortere Udladninger; her- med vilde da ogsaa dets siksakformige Linie være forklaret.' . Den enhver saadan Udladning ledsagende Torden hpres forfljellig, eftersom Uveiret er fjernt eller nær. Z sidste Til- falde høres den som et hurtig paafplgende skarpt Smeld eller Brag, i første er det en langvarig, rullende Lyd. Bragets lanae Varighed forklares ogsaa ved Lynstraalens Længde og Lydens forholdsvis langsomme Forplantning. Antager man nemlia, at o* ^1)n J?ar e.n ^Engde af f. Ex. 11,000 Fod, saa vil der for Lyden blot til at gjennemlpbe denne Strækning medgaa 10 Se- kunder Da nu Torden fremkaldes nnder hele Lynets Lpb, saa vil t dette ^llscelde Skraldet alene af denne ©runfe komme til vare i 10 Sekunder. Men hertil kommer ogsaa Ekkoet. Den forsh eluge Styrke hos Tordenen eller dens Rillling skriver sia dels fra Ekkoet, dels fra Siksakformen, der gjør, at Lynet snart er fjernere, snart nærmere, og følgelig. Skraldet ogsaa maa hyres mer og mindre stærkt. Et tredie Tilfælde kan ogsaa indtrcede, naar en elektrisk Sky svæver hen over Jorden; nemlig at der ingen Overgang stnder Sted af Elektricitet mellem Jorden og Skyen, hverken ved langsom Udstrømning eller ved Lynflag. Skyen kan nemlia drive langsomt bort, og da forener igjen de dekomponerede Fluider i ^orden sig lidt efter lidt Umærkeligt; eller Skyen kan blæses hurtig bort eller Udlade sin Elektricitet pludselig trl en ftg. hurtigt nærmende modsat elektrisk Sky; i dette tilfælde vil de to Elektricitetssorter i Jorden hurtig forene sig, og dette kan da ofte ske med endNU mere ødelæggende Virkning end ved selve Lynet. Man benævner dette sidste Tilbageflaget. Lynet har aldeles de samme Virkninger som den af f. Ex en Leydnerflaske fremkaldte FUnke, men da det er saa mana- foldrge Gange stærkere, saa er ogsaa dets Virkninger ganske an- derledes store og skrækindjagende. Klippestykker funne sprænges og smeltes paa Overfladen, Metalstænger smeltes, de tykkeste Mure sønderbrydes. Træ sættes i Brand, Sand smeltes til lange, YUle Rør, saakaldte Lynrør, ikke at tale om, at Mennesker og Dyr, der rammes, dræbes. Træffer Lynet imidlertid gode og store Ledere, der hUrtig kan føre det ned i Jorden og saaledes give de modsatte Elektricitetssorter let Anledning til Forening,