Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

232 Luftelektricitet og Lynaflederen. dem enten ved Hjælp af Drager eller ved hpje Jernstænger. Desværre krævede de dog sine Ofre af Menneskeliv, deriblandt Fysikeren Nichmann i St. Petersburg. Han havde opreist en hvi Jernstang paa sit Hns og herfra ført' en isoleret Ledning ind i sit Arbejdsværelse, for her at experimentere med Luftelek- triciteten. Under et heftigt Tordenvejr kom han ved Uagtsom- hed for nær hen til Ledningen og blev rammet i Panden af en Ildkugle saa stor som en knyttet Haand. Luftelektricitetens Opkomst og Væsen. Ved de Forspg, man anstillede, paavistes, at Luften ogsaa Under almin- delige Omstændigheder indeholder Elektricitet, men i smaa Mængder. Hvordan denne dannes, ved man ikke rigtig. Man har troet at iagttage, at ved Saltopløsningers Fordunstning Udvikles Elektricitet; den flulde altsaa kunne dannes ved simpel FordUnstning af Havvandet og paa denne Maade meddeles Sky- erne. Endvidere har man ment, at den kmrde flyldes Vegeta- tionen paa Jordoverfladen. Rimeligvis dannes dog den største Mængde simpelthen ved Gnidningen dels mellem Jordoverfladen og Skyerne, dels mellem disse indbyrdes. I Regelen er Lirft- elektriciteten positiv, dog findes der ogsaa hyppig'negativ Elek- tricitet. Denne sidste kan dannes, selv om der Mot fandtes po- sitiv Elektricitet i Skyerne. Kommer nemlig en saadan Sky henimod en neutral eller svagt elektrisk Sky, vil der ved Induk- tionen dekomponeres nentralt Fluidum i denne; det negative vil trækkes hen til den ene Side af Skyen, det positive bortstpdes til den modsatte Side. Rives nu Skyen tvers over af et Vind- stpd, saa skiller den sig altsaa i to Skyer med modsat Elektricitet. Kommer to saadanne, med forskjellig Elektricitet ladede Skyer nær nok til hinanden, saa vil der funne ske en Udladning gjennem Luften fra den ene til den anden; i saa Tilfælde spil- ler Lynet høit over Jorden og rammer ikke denne. Ligedan forholder det sig imidlertid ligeoverfor Jorden. Svæver der positiv elek- trifle Skyer hen langs dennes Overflade, vil dennes neutrale Fluidnm dekomponeres, den positive Elektricitet vil bortstvdes, medens den negative vil trækkes op mod Skyen og i stprst Mængde samle sig i de denne nærmeste Dele, altsaa i den ncer- mest Underliggende Egns hpieste Partier. Et af to vil nu kunne indtrcede, enten vil den negative Elektricitet her lidt efter lidt strømme over mod Skyen og neutralisere dennes positive Elek- tricitet, i saa Tilfælde indtræffer intet Lyn. Eller ogsaa vil dette gaa for langsomt, den Masse, der skal neutraliseres, er for stor og for nær, og Foreningen vil da fle pludselig, der vil flaa et Lyn over mellem Skyen og Jorden, og dette vil som oftest ske fra den første til den sidste, formodentlig paa Grimd af Skyens ftørre Bevægelighed. Man kan ved at maale Vinkelen mellem Lynets Endepunkter