Store Opfindelser
Tildels efter L. Figuier’s „Les grandes inventions modernes“

246 Galvanisme og Galvanoplastik. Paa lignende Vis forholder imidlertid ogsaa de andre ke- miske Forbindelser sig, og de Forsøg, som man nit saa ivrig be- ghtldte at anstille med den galvaniske Strøm, har været af den mest Uberegnelige Nytte, idet man trygt kan sige, at det er Re- sultaterne af dem, der har skabt den moderne Kemi. Størst Fortjeneste i denne Retning har Englænderen §>Umprey Davy havt. Han viste nemlig i 1807, at de saakaldte Alkalier og Jordarter, som man hidtil havde anseet som enkelte Stoffe, var Forbindelser af Surstof med et eller andet Metal; han fandt derved flere nye saadanne, om hvilke man fyr ingen Anelse havde havt. Af hans Undersvaelse fremgik saaledes, at Lerjord er en Forbindelse af SUrstof med Aluminium, Kalk med KalciUm, Talk med Magnesium, Kvarts med Silicium, at Soda indehol- der Natrium og Potaske Kalium, altsammen nye Metaller oa Opdagelser af den allerstørste Betydning. Konstante Elementer. Paa de kemifle Omvandlinger er det altsaa, at de konstante Elementers Indretning er begrundet, idet man ved Valget og Anordningen af Væskerne og Metallerne har stræbt at hindre Forandringerne i de oprindelige Forholde Saadanne konstrUeredes først as Englænderen Daniell i 1836 og Grove 1839. Vi vil betragte det første lidt nøiere, da vi derved tillige faar Anledning til at bestride en saadan kemisk Proces. Daniell afdelte hvert ElementsKar i to Dele ved en porøs Mellemvceg f. Ex. en Uglasseret Lerplade; i det ene af Rummene stilledes en Kobberplade i en Opløsning af Kobbervitriol (svovl- snrt Kobberoxyd), i det andet en Zinkplade i med Vand fortyndet Svovlsyre. Idet nu den elektriske Strøm begynder, saa deles det svovlsure Kobberoxyd fyrst i Svovlsyre, der syger hen til den positive Pol, Zinkpladen, og Kobberoxyd, der forbliver ved Kobberet; men dette spaltes videre i SUrstof, der trænger hen til den porøse Ncellem væg for at komme til Zinken, og Kobber der udskiller sig metallisk paa Kobberpladen.. I det andet Rum vil Vandet i den fortyndede Svovlsyre spaltes i Snrstof, som forener sig med Zinken og sammen med Svovlsyren danner svovlsurt Zinkoxyd (Zinkvilriol), der oplpses, og Vandstof, der føg er hen til den porøse Bceg for at komme til Kobberet. I denne Vægs Porer træffer det imidlertid paa det fra Kobberet kommende Surstos oq danner herved atter Vand. Resultatet bliver altsaa, at Zinkpladen lidt efter lidt opbruges, Kobber- pladen derimod bliver tykkere, at der danner sig en Del oplyst Zinkvitriol, og at Kobbervitriolen forbruget; for at der allige- vel altid flat være meget af den sidste "tilstede, lægges ned i Væsken en Del Krystaller af Kobbervitriol, der opløses efterhvert. Groves Element skiller sig fra dette fim deri, at han rstedetfor Kobber i Kobbervitriol anvender Platina i stærk -Salpetersyre.